Vores kære bror,
I løbet af tiden er de oprindelige manuskripter gået tabet, og de er blevet nedskrevet af mennesker. Derfor er der kommet overtro og vrøvl ind i dem.
Det er en velkendt historisk kendsgerning, at den, som den er i dag, ikke er bevaret af jøderne, som efter Moses (fredes velsignelse over ham) levede i fangenskab og eksil i mange århundreder og endda mistede deres tro og faldt i hedendømme. Den nuværende udgave blev skrevet af visse religiøse ledere længe efter Moses, men blev derefter genoptaget som en religiøs tekst, som om den var den oprindelige Torah. Det er åbenbart, at en bog, der fremkom efter en så lang og kompliceret periode, ikke kan være identisk med den Torah, der blev nedskrevet til Moses.
Det, der skete med David (as), var ingen undtagelse fra den skæbne, som Toraen også var udsat for.
Jesus (as) lod ikke de åbenbaringer, han modtog, nedskrive. Han blev profet i trediveårsalderen, og hans profetiske mission endte i tredueksårsalderen. I løbet af de korte tre år rejste han fra landsby til landsby, fra by til by, og forsøgte at vejlede folket. I sine sidste dage var han under konstant overvågning af romerske embedsmænd, provokeret af jøderne. I denne situation havde han hverken tid eller mulighed til at lade evangelierne nedskrive. De evangelier, vi har i dag, bærer navnet på deres forfattere og har karakteren af en biografi, der indeholder de tale, lærdomme og vejledninger, som Jesus gav sine disciple. Desuden var det ikke de første troende, Jesu disciple, der skrev dem, men de, der så dem og hørte de guddommelige ord, som Jesus rettede til dem.
Disse evangelier blev i virkeligheden accepteret ved en afgørelse fra et åndeligt konsilium på tusen medlemmer, der samledes i Nikaia i 325 e.Kr. Denne gruppe undersøgte hundreder af evangelier og ved enstemmighed af 318 medlemmer accepterede de fire evangelier, som vi kender i dag, som de eneste, der fremførte Jesu guddommelige natur, og de øvrige blev brændt og ødelagt.
Som det fremgår, blev princippet om, at Jesus (fredesvæn) – gud forbyde – var Guds søn, vedtaget ved et konsil mange år efter Jesu død. Endda fulgte ikke alle kristne kirker denne beslutning. Ud fra dette synspunkt er det umuligt at sige, at de fire evangelier, vi har i dag, er trofaste gengivelser af det evangelium, der blev nedskrevet til Jesus.
For den bog, der blev givet til den udsendte profet, er Guds ord. Det er åbenbart, at evangeliet er blevet ændret, af den simple grund, at der findes fire forskellige evangelier, som indbyrdes er i modstrid med hinanden og giver forskellige oplysninger.
Den handler om Jesu (as) liv, død og opstandelse. Det er det korteste evangelie og omtaler i høj grad den interesse, som folk viste Jesus (as), og Jesu (as) liv. Den indleder med at klart og tydeligt erklære, at dens formål er at beskrive Jesu (as) liv på en korrekt og detaljeret måde. Den angiver, at den selv har nedskrevet evangeliet; “så at I ved hans navn til liv kommer” (20/30-31).
Den indeholder de love, befalinger og forbud, som Gud har fastlagt for profeten og hans samfund. Den fortæller om fortidens profeter og om livet efter døden.
Som det fremgår, er de omtalte evangelier skrevet efter Jesus og beskriver hans liv. De guddommelige åbenbaringer er blevet blandet, og det oprindelige evangelium, der blev nedskrevet til Jesus, er blevet forfalsket. Ved nærmere undersøgelse og ved brug af sund fornuft vil denne sandhed blive tydelig.
Som det fremgår af Det Nye Testamente, var evangelisterne blot talsmænd for den tidlige kristne menighed, der fastlagde den mundtlige overlevering. Hver af evangelisterne har, i overensstemmelse med sin egen stil, sin egen personlighed og sine egne religiøse bekymringer, skabt forbindelser mellem ord og historier, som de har hentet fra den tradition, der omgav dem.
– I Matthæusevangeliet (1/1-17) er det samlede antal navne, der nævnes som Jesu fader, fyrre, indtil Abraham. I Lukasevangeliet er det samlede antal navne, inklusive Abraham, 55.
– Lukas-evangeliet (3/23-38) tilskriver Messias Matat, mens Matthæus-evangeliet (1/16) tilskriver Messias tømrer Josef.
– Matthæusevangeliet (11/18) fortæller, at Johannes kom uden at spise eller drikke, mens Markusevangeliet (1/6) siger, at Johannes spiste græshüpere og vildhonning, og disse to beretninger er i modstrid med hinanden.
– Ifølge Matthæus (27/60), Markus (15/46) og Lukas (23/53) blev liget taget ned og lagt i en grav, der var hugget ud af klippen. Ifølge Johannes (19/41) blev Jesu lig imidlertid lagt i en grav i en have.
– I Matthæusevangeliet (17,15) nævnes det, at en mand kom til Jesus for at bede ham om at helbrede hans epileptiske søn, mens Markusevangeliet (9,17) fortæller, at han bragte sin søn, der var besat af en ond ånd, til Jesus. Lukas gengiver samme begivenhed ved at skrive, at manden sagde til Jesus: “Lærre! Jeg beder dig, se på min søn!”
Nogle af de ord i Det Nye Testamente, der har bevaret deres oprindelige betydning, er ikke græsk, men hebraisk. Dette er endnu et bevis på forfalskning. For Jesu (Aleyhisselam) sprog var aramæisk (hebraisk).
– I henhold til Matthæusevangeliet erklærede Jesus, at han kom for at opfylde, ikke for at ophæve, Moselovens bud. (Matthæus 5:17-18) Imidlertid lærer den nuværende Nye Testamente, at Moselovens bud blev fuldstændig afskaffet af Jesus. Dette er en modstrid, en inkonsistens.
– Versen om Triniteten, som anses som grundlaget for kristendommen, lyder som følger: “For der er tre, som vidner i himlen: Faderen, Ordet og Helligånden, og disse tre er ét; og der er tre, som vidner på jorden: Ånden, vandet og blodet, og disse tre er ét.” (Johannesevangeliet 5:7-8)
– Den første del er fjernet fra den reviderede udgave, der blev trykt i 1881, og den findes ikke i de nye udgaver i dag. Dette eksempel viser os, at der er foretaget ændringer i kristendommens hellige skrift, og
– Der er en modstrid mellem, hvad Mattæus (5/39-40) siger, og hvad han siger et andet sted.
– Ifølge Matthæus (20/29) var der to blinde, der kom til Jesus, da han forlod Jeriko, for at blive helbredt. Ifølge Markus (10/46) var der dog kun én blind, der kom for at blive helbredt.
– Mens Jesus ifølge Matthæus (10/9) ikke tillod sine disciple at tage en stav med sig, anbefaler Markusevangeliet (6/8), at de bærer en stav med sig.
– Matthæus (25/15) nævner tre tjener, mens Lukas (19/33) nævner ti tjener.
– Ifølge Matthæusevangeliet (18,1) er det Jesu disciple, der stiller spørgsmålet om, hvem der er den største i himmeriget. Ifølge Markusevangeliet (9,33-34) er det Jesus selv, der stiller spørgsmålet.
– I Markusevangeliet nævnes det et sted som (1/1), mens det et andet sted nævnes som (1/14).
– I Lukas-evangeliet står der det ene sted, og det andet sted står der noget andet. (2/11)
– I forbindelse med Jesus bruges ofte udtrykkene “både” og “og”. Hvilket af disse er korrekt? I en guddommelig religion kan der absolut ikke forekomme så store modsigelser. Disse udtryk viser omfanget af de ændringer, der er foretaget i Bibelen.
– Det nævnes ofte som fodnote i evangelierne. Eller som i Markusevangeliet (16/20), hvor det siges, at vers 9-20 i dette kapitel ikke findes i de ældste tekster. Denne åbenhed, der forklarer disse ændringer, findes også i Johannesevangeliet (7/53 – 8/11).
Sådanne modsigelser og inkonsistenser findes ikke i en bog, der tilskrives Gud. På den anden side vil en profet, som er Guds tjener og budbringer, heller ikke betragte sig selv som Gud eller lade sig tilbede. Derfor er det indlysende, at Evangeliet, som blev nedskrevet til Jesus, senere er blevet skrevet og ændret af mennesker.
Koranen nævner, at Bibelen er blevet ændret, som følger:
Vi muslimer tror, at profeterne Moses, David og Jesus (fredes velsignelser og fred med dem) modtog guddommelige bøger, og at disse bøger ikke indeholdt nogen bestemmelser, der var i strid med den sande og ene gudsdæsen. Desværre er de originale tekster af disse bøger dog siden gået tabt.
Vi kan ikke sige, at de bøger, som jøder og kristne har i dag, er helt fri for de åbenbaringer, der blev givet til profeterne. Men det er også en kendsgerning, at de indeholder overtro og falske overbevisninger. Derfor er vi forsigtige med disse bøger. Vi accepterer det, der er åbenbaringsindhold. Vi overvejer, at det, der er tilføjet senere, kan være tilføjet. I tilfælde, hvor disse bøger hverken er i overensstemmelse med eller i modstrid med Koranen, holder vi os tavse. Vi hverken accepterer eller afviser dem. Fordi der er lige stor sandsynlighed for, at de er åbenbaringsindhold, som der er for, at de ikke er det.
I denne forbindelse sagde Abu Hurairah (r.a.):
«Ehl-i Kitab læste Toraen på hebrisk (teksten), men fortolkede den for muslimerne på arabisk. I denne forbindelse sagde Profeten (fred og velsignelse over ham) til sine følgesmænd:»
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
