– af Süleyman el-Kunduzi
“Yenabiu’l-Mevedde”
Jeg vil gerne have information om værket med titlen og forfatterens synspunkter. Den specifikke grund til dette er, at jeg har modtaget et par artikler af ham, som næsten ikke adskiller sig fra Kuleinis al-Kafi, og det er blevet sagt, at han er sunnit.
– Er denne person sunni? Det er det, jeg egentlig vil vide, og hvad er karakteren af dette værk? Det er nemlig en bog, der er skrevet udelukkende ud fra den imami-teologiske synsvinkel.
Vores kære bror,
Den shiitiske Sheikh Aga Burzug Tehrani, der indeholder shiitiske kilder.
“Ez-Zaria”
i værket med titlen
“Yenabiu’l-Mevedde”
Siger han om Süleyman Kunduzi, forfatteren til:
Selvom han ikke var kendt som en shiit, var han en gnostiker, og bogen betragtes som en shiitisk bog.
“Selvom Suleiman Kunduzi ikke er kendt som forfatter af shia-bøger, besidder han åndelig viden, og hans…”
‘Yenabiu’l-Mevedde’
værket med titlen
Den anses som en af de shia-religiøse tekster.
”
(1)
som var lederen for folket i Kunduz og Badakhshan
Seyyid Süleyman Belhi el-Kunduzi
Han blev født i 1220 (1805) i Çal-landsbyen i Hankah-byen, der tilhører Kunduz-byen i nærheden af Belh. Hans fulde navn er Sheikh Suleiman ibn Sheikh Ibrahim Khaje Kelan ibn Sheikh Muhammad Baba Khaje al-Husayni al-Balkhi al-Kunduzi.(2)
Han forlod Belh i 1853.
Suleiman Belhi,
Under sine besøg i Najaf og Karbala mødtes han også med imami-teologer, og som et resultat af disse møder, sammen med nogle af de personer, der var med i gruppen,
Anerkender den shiitiske-imamiitiske retning.
har gjort det.(3)
Under Belhî-familiens fireårige ophold i Konya var Sheikh Seyyid Süleyman og hans søn Abdülkâdir Belhî optaget med at læse og studere visse litterære og religiøse værker.(4) I disse år, hvor Süleyman Belhî også havde kontakter til Mevlevi-miljøer, tilsluttede han sig Mevlevi-ordenen i årene 1855-1859, mens Mehmed Saîd Hemdem Çelebi var i chancelorstilling (1815-1859).(5) Han modtog endvidere en hilafetnâme (bevis for tilslutning til en Sufi-orden) fra Ahmed Dede, der var leder af Şems’ mausoleum.(6) Süleyman Belhî rejste til Istanbul i 1278 (1861) på invitation af Sultan Abdülaziz (1861-1876) og blev i to år indkvarteret i et statshotel. Han opholdt sig længe i dette hotel og fik tre sekretærer til rådighed, som skulle kopiere de bøger, han ønskede.(7)
I 1284 (1867), mens han var i færd med at forberede sig til en pilgrimsrejse til Mekka, og de nødvendige udgifter blev dækket af staten, døde præsesen af Meclis-i Meşâyih, Hafız Feyzullah Efendi, i 1867. Derefter besøgte den nye præses af Meclis-i Meşâyih, Osman Selahaddin Mevlevî (d. 1887), og tolv andre medlemmer af rådet ham for at overtage posten som Nakşî-sheikh og Mesnevî-hân, som var blevet ledig efter Feyzullah Efendi.
Eyüp-skytten
i
Sheikh Murad Bukhari’s Sufi-orden
De har meddelt ham, at han er blevet udnævnt til Sheikh al-Islam. Efter denne udnævnelse flyttede han til dergâh’en og fungerede som Sheikh der indtil sin død. Han boede i Istanbul i seksten år, under Sultan Abdülaziz’s regering.
Suleiman Belhi,
Han døde af en nervelidelse torsdag den 6. Šaban 1294 (16. august 1877). Hans grav befinder sig i mausoleet ved dergâh’en (8).
I sine værker forsøger han at bevise, at Ahl-i Bayt er overlegne, og at den shia-imamiske ret er den rette. (9)
“Ecma’u’l-fevâ’id”, “Muşriku’l-ekvân”, “Gıbtatu’l-emân” og “Yenâbî’u’l-mevedde”
har skrevet fire værker med disse titler. (10)
Kun af disse bøger, som han skrev på arabisk,
“Yenâbîu’l-mevedde”
den er udkommet i to udgaver.(11) Manuskripter af hans andre værker er i dag bevaret i nogle af vores biblioteker.(12)
Fodnoter:
1. Se ez-Zeria, 25/290.
2. Seyyid Süleyman Belhî, Yenâbîu’l-mevedde, bind I, Matbaa-i Ahter, Istanbul, 1301, s. 1
3. Tebrizî, Muhammed Tâhir, Hal Tercümesi af Seyyid Süleyman Belhî, manuskript, Mevlâna Museum Abdülbaki Gölpınarlı Bibliotek, nr. 147, s. 1-2; Gölpınarlı, A., Mevleviorden efter Mevlâna, s.401
4. Gölpınarlı, A., Katalog over manuskripter i Mevlâna-museet, bind II, Türk Tarih Kurumu Basımevi, Ankara, 1971, s. 359
5. Gölpınarlı, A., Mevlevi-orden efter Mevlana, s. 401
6. Gölpınarlı, A., Mevleviorden efter Mevlana, s. 113, 401-404
7. Burhâneddîn Belhî, Defter-i kuyûdât, s. 18
8. Şenalp, Mithat Recai, “Sheikh Murad-komplekset i Eyüpsultan”, Lâle, årgang: 1, nummer: 1, juli 1982, s. 23
9. Gölpınarlı, A., Mevlevi-orden efter Mevlana, s. 401
10. Abdülbâki Gölpınarlı nævner titler på de tre seneste værker (se Gölpınarlı, A., Mevleviliğin Mevlana’dan Sonra, s. 401). Ibnülemin nævner ud over de omtalte bøger også et femte værk med titlen İ’câzu’l-Kur’ân (İbnülemin, Mahmut Kemal İnal, Son Asır Türk Şairleri, 3. udgave, bind I, Istanbul, 1988, s. 182).
11. Yenâbî’u’l-mevedde, bind I-II, Istanbul 1301, Ahter Trykkeri, Istanbul 1302, Irani Trykkeri.
12.
Eksemplarer af værkerne:
Muşrıku’l-ekvân, Süleymaniye Ktp. Yazma Bağışlar 1364,1365 (skribere: Muhammed Musa, kopi dato: Istanbul 1325); Gıbtatu’l-emân, Yazma Bağışlar 1363 (skribere: Muhammed Musa, kopi dato: Istanbul 1327, Mevlâna Müzesi A. Gölpınarlı Kitaplığı 66 (en ukomplet kopi i forfatterens håndskrift). Ecma’u’l-fevâ’id (registreret som İcâzü’l-Kur’ân), Süleymaniye Ktp. Yazma Bağışlar 1367 (skribere: Muhammed Musa, kopi dato: Üsküdar 1328); se Yusuf Öz “Süleyman Belhî Ailesi ve Son Mevlevî Postnişinleri İle Mektuplaşmaları”, X. Milli Mevlâna Kongresi Tebliğler, C I-, 2-3 Mayıs-2002-Konya, 149-161.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar