Er haditten om, at den, der bosætter sig i landet, bliver grov, den, der jagter, bliver narret, og den, der samarbejder med magten, bliver prøvet, autentisk?

Spørgsmålsdetaljer


– Kan en profet sendes fra det landlige område?

– Imam Ahmad siger: I en hadit, der er overleveret til os via Ahmad ibn Mehdi, Sufyan Abu Musa, Wahb ibn Munabbih og Ibn Abbas, har Profeten – fred og velsignelser over ham – sagt:



“Den, der bosætter sig på landet, bliver grov, den, der jagter, bliver uvidende og bedraget, og den, der samarbejder med magten, bliver prøvet. Han vil aldrig mangle ulykke.”



– Fordi de, der bor på landet, som regel er grovslidte og har et hårdt hjerte, sender Gud ingen profeter fra deres rækker. Han vælger sine profeter altid fra de civiliserede og i byer boende. Som Gud, den Allerhøjeste, selv siger:



“Vi har før dig heller ikke sendt profeter, der ikke var mænd fra de byer, til hvem vi åbenbarede vores budskaber.”



– Er denne hadit egentlig sand? Og hvis den er det, er der så virkelig en stivhed hos de, der bor i beduin- eller landdistrikter, og hvad menes der i verset?

Svar

Vores kære bror,

– I den forbindelse har vi overleveringer fra Ibn Abbas og Abu Huraira.

-med visse nuancer-

Der findes forskellige overleveringer. Vi præsenterer oversættelsen af haditten, idet vi tager to overleveringer i betragtning.


“Den, der bosætter sig i landet, bliver grov, den, der jagter, falder i uvidksom, og den, der kommer til sultanens/statens døre, udsættes for svære prøver…”

Haditten er overleveret af Ahmad ibn Hanbal og al-Bazzar.

(se Ibn Hanbal, 2/440).

Hafiz Haythami har bekræftet, at den overlevering, som Ahmed ibn Hanbal har foretaget, er autentisk.

(se Zevaid, h. nr: 9256)

– Denne haditshistorie er også indeholdt i de seks klassiske haditshistorier (Kütübü Sitte).

(se Tirmizi, Fiten, 69)


Hvorfor er beduinerne grove?


“Den, der bosætter sig på landet, bliver grov.”

Abu Yala har overleveret en hadit, der har denne betydning. Ifølge Haythami er de, der har overleveret denne hadit, troværdige.

(se Mecmau’z-Zevaid, h. nr: 9299)

– Udtalelserne i haditten peger på de generelle karakteristika af dem, der lever i ørkenen, på landet og fører en nomadeeksistens. For i beduinlivet hersker uvidenhed. Selv om der er tro på Gud, mangler der tilstrækkelig viden til at styrke denne tro, og dermed skabes ingen atmosfære, der bidrager til at blødgøre hjerter. Især med tanke på, som Ibn Khaldun også påpeger, klimaets indflydelse på moralen, er det at forvente, at de, der lever på landet, har et barsk temperament.



„De beduiner er mere stædige i deres afvisning og hykleri end de, der bor i byerne, og de er mere tilbøjelige til at nægte at anerkende de domme, som Gud har nedsendt til sin profet. Gud kender alt, og Han er fuld af visdom og retfærdighed.“





(9:97)

I den nævnte vers er der lagt vægt på denne egenskab ved beduinerne.


Hvorfor falder den, der jagter, i uvidenhed?

Vi kan forklare det på følgende måde: Jægere udvikler typisk en vane, der nærmer sig en afhængighed. Det er ikke let for en person, der konstant er optaget af at jage et dyr, at tænke på Gud, Guds bud og forbud. Især under jagten er alle jægerens følelser og sanser koncentreret på det dyr, han jagter.

Det er fuldstændig umuligt for en person, der er så intensivt fokuseret på jagten, at beskæftige sig med alvorlige religiøse eller verdslige anliggender, især under selve jagten. Dette er et glimrende eksempel på glemsomhed og illustrerer begrebet glemsomhed på en fremragende måde.


Hvilke slags intriger finder sted ved statens dør?

De, der arbejder i staten, blot for at tjene penge, uden at have et reelt behov, kan ofte komme til at tjene under onde og tyranniske personer. De, der arbejder under sådanne tyranniske personer, kan stå over for ordrer, der strider mod Guds vilje. Når man er tvunget til at vælge mellem Guds og sin overords ordrer, er der ingen tvivl om, at man står over for en prøvelse/frestelse. I en sådan situation vil man enten fornærme Gud ved at adlyde sin overordnede, eller fornærme sin overordnede ved at adlyde Gud.

(jf. Tufetu’ Ahvezî, 6/440)

– Det er uden tvivl en advarsel i almindelig forstand, en opmærksomhed på emnet. Ellers er det ikke en rimelig antagelse, at enhver leder er en tyran, og at enhver embedsmand vil stå over for en sådan prøve.

Det er sandsynligvis på grund af haditter som disse, at mange af de fromme salafister afholdt sig fra at påtage sig embeder som dommer og lignende ved staten.


Med hilsen og velsignelser…

Islam i spørgsmål og svar

Seneste Spørgsmål

Dagens Spørgsmål