Vores kære bror,
Ægteskab,
Det er en religiøs institution, og den har visse betingelser.
Hvis de samme betingelser og principper er til stede ved en officiel vielse, dvs. en vielse foretaget af en embedsmand, så er vielsen gyldig. Men hvis betingelserne og principperne ikke overholdes, eller endda ignoreres, ændrer sagen sig, og vielsen kan blive anfægtet.
Nemlig:
– Ved en officiel vielsesceremoni erklærer de kommende ægtepar tydeligt, at de indgår ægteskab. Disse erklæringer skal dog være entydige og udtømmende. De må ikke være åbne for anden fortolkning.
– Et andet vigtigt punkt er, at vidnerne skal være muslimer, og at mindst ét af de to vidner skal være mand. I den officielle lovgivning er det dog tilstrækkeligt, at vidnet er tyrkisk statsborger.
– De, der skal giftes, må ikke være brødre eller søstre i mælk.
I modsætning hertil undersøges dette aspekt ikke ved en officiel vielseceremoni, og embedsmanden spørger heller ikke om det.
– En muslimsk kvinde kan ikke gifte sig med en mand af en anden religion.
Imidlertid tages der ingen hensyn til dette i gældende lovgivning, og embedsmanden foretager vielsen uden at stille spørgsmål.
Hvis disse ulemper ikke forekommer, er det muligt at opnå lovlighed alene med en officiel vielse. Vielsens grundvilkår er nemlig, at parterne i tilstedeværelse af to vidner accepterer hinanden som mand og kone.
Men trods alt dette bør man ikke forsømme at indgå ægteskabsforbindelsen inden for rammerne af islamiske principper.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
