– Hvilke kilder støtter udsagnet om, at døren til fortrydelse altid er åben?
– Gælder det også for dem, der har konverteret fra religionen mere end tre gange?
Vores kære bror,
Lad os først præcisere, at
Døren til fortrydelse er altid åben for alle.
Når tegnene på, at ensomme liv er slut, dukker op, lukkes denne dør. For den jordiske prøve finder sted i en livsrum, hvor livet er i fuld gang. Når signaler på livets slutning vises, indikerer det, at prøven er over. Der kan ikke tales om omvendelse, hvor der ikke er tid til fortrydelse.
Der er to slags tegn på, at prøvelsen er slut.
1)
Tejnet, der varsler den store dommedag:
Det er, når solen stiger op i vest.
Dette tegn indikerer, at prøvelsernes sal i denne verden er lukket, og dermed er døren til fortrydelse også lukket.
Abu Huraira fortæller: Profeten (fred og velsignelse være med ham) sagde:
“Dommedag vil ikke komme, før solen stiger op fra vest. Og når solen stiger op fra vest, vil alle, der ser det, tro. Men dette øjeblik,
(som nævnt i Koranen)
‘Den dag, en af din Herres tegn kommer, vil troen på den dag ingen nytte give ham, der ikke troede før, eller ham, der ikke har tjent noget godt med sin tro.’
(Enam, 6/158)
er den tid, der nævnes i verset.”
(Bukhari, Tafsir, 9, Rikak, 40)
Det ser ud til, at i Buhari er tro kun accepteret, når den er ensidig.
“Solens opgang i øst”
Fordi det er nævnt som det, er det blevet mest kendt for det.
Alligevel,
“At solen stod op i vesten”
-I mange haditkilder, såsom de af Ahmed b. Hanbal, Tabarani, Muslim, Nasa’i, Tirmidhi og Darimi-
Det er blevet fremhævet som en grund til, at bot og anger ikke bliver accepteret.
(se Ibn Hajar, 11/354-355)
Siden afviselsen af bekæmpelse nævnes som årsag til afviselsen af tro i mange kilder, og også i Bukhari, er det naturligt, at dette fremhæves. Bekæmpelse er jo som bekæmpelse af synder, og tro er en slags bekæmpelse af vantro.
Bediuzzaman Said Nursi har i sin kommentar til denne haditstext brugt følgende udtryk:
“…Kun hvis solen stiger op fra vesten”
Fordi det er så indlysende, at alle er tvunget til at bekrefte det, lukkes døren til fortrydelse; fortrydelse og tro accepteres ikke længere. For Abu Bakr og Abu Jahl er ens i bekreftelsen. Selv nedstigningen af Herren Jesus fredes være med ham og det faktum, at han er Jesus fredes være med ham, er kun kendt af lyset af tro; ikke alle kan vide det. Ja, selv frygtelige personer som Dajjal og Sufyan kender sig selv ikke.”
(se Straal, s. 579)
Der er ingen forskel mellem at vende sig fra synd og at vende sig fra vantro. I overensstemmelse med den dominerende opfattelse blandt de shafiitiske teologer, accepteres en persons omvendelse, hvis han eller hun, efter at have forladt islam, vender tilbage til troen. Ja, dette…
Selv om han gentager sine tilbageskrid og fremstød hundrede af gange, vil hans omvendelse stadig blive accepteret.
.
(se Maverdi, el-Havi, 13/449)
2) Det andet tegn er “den lille dommedag”
er et dødensignal, der indikerer, at den pågældende persons personlige dommedag er kommet.
Med dette signal er håbet for den, der har mistet det, forsvundet, og solen i hans liv er vendt på vrangen, og hans private verden er nu ødelagt.
“Ellers er der ingen acceptabel omvendelse for dem, der har begået ondskab, og som, når døden nærmer sig, siger: ‘Nu angrer jeg.’ Og heller ikke for dem, der dør som vantroende. Vi har forberedt en smertefuld straf for dem.”
(Nisa, 4/18)
I den nævnte vers er den personlige dommedag understreget.
Fra Profeten Muhammed (fred og velsignelse være med ham),
at angesten, som udspringer af døden, vil blive afvist, uanset hvornår den opstår.
Der er overleveret hadither om dette emne.
(Müsned, II, 132, 153; Ibn Mâce, Zühd, 30; Tirmizî, Daavât, 98)
Både tro og omvendelse kan kun finde sted med deltagelse af sind og hjerte, og dermed viljen.
Når døden eller dommedagen nærmer sig, ophører troen på det skjulte med at være en betingelse, viljen forsvinder, og det bliver umuligt at fortsætte med synden.
Det er udelukket, at en person i denne situation ville foretage sig nogen handling, der ville have religiøs værdi.
(Maturidi, Tevilâtü’l-Kuran, IV, 93-98)
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
