Vores kære bror,
Det er overleveret, at Umar ibn al-Khattab (måtte Gud være tilfreds med ham) sagde:
“Jeg gav en god hest i velgørenhed til Guds vej. Efter en stund mishandlede ejeren dyret. Jeg forstod, at han ville sælge den billigt, og spurgte derfor Profeten (fred og velsignelse være med ham) om hans dom:”
‘Køb den ikke, og vend dig heller ikke fra din almisse; for den, der vender sig fra sin almisse, er som en hund, der vender sig om og æder sit eget spytt.’
sagde de.
(Muslim, Hibât, 1)
Det er grundlæggende, at en gave gives uimodtagerligt og uden mulighed for tilbagelevering. Dog er det muligt at kræve gaven tilbage, selvom den er givet uimodtagerligt, hvis ejendommen endnu er i modtagerens besiddelse, selvom gaven er givet til en fremmed. Dette anses dog for uønsket (makruh). Denne opfattelse, som Hanafi-skolen tilslutter sig, baserer sig på udsagn fra de hellige Sahaba, herunder Umar, Ali, Abdullah ibn Umar, Abu Hurairah og Fadala ibn Ubayd (r.a.).
Profeten (fred og velsignelse over ham) anså det for uglegt at omgøre en gave. Ifølge de Sahaber, der nævnes ovenfor, er sammenligningen i haditten ikke en teologiske, men en moralsk og etisk sammenligning. Hunden er nemlig ikke underlagt halal og haram. Her ønskes det at understrege uglegtet af adfærden. (Sahih-i Müslim Tercüme ve Şerhi, A. Davudoğlu, VIII/147,148). På den anden side er der også haditter, der tillader at omgøre en gave. I en hadit siges der:
“Den, der har givet en gave, kan trække sin gave tilbage, hvis han ikke har modtaget en modydstelse (betaling).”
(Ibn Majah, Hibat, 6; as-Sarahsi, ibid., XII/48).
Omstændigheder, der hindrer tilbagekaldelse af en gave:
a) Blodsbeslægtighed:
En gave til personer, som er nære slægtninge, således at der ville opstå en ægteskabsforhindring, hvis den ene var kvinde, kan ikke tilbagekaldes. Dette omfatter forfædre, efterkommere, brødre, søstre, nevøer, nevøer, onkler, onkler, bedstefædre og bedstefædre.
b) Ægtefæller,
Hvis den ene giver den anden en gave, kan den ikke mere returneres.
c) Erstatning
Gavegiveren kan ikke trække sin gave tilbage, hvis der er givet (imodydelse, betaling).
d)
Et uadskilleligt element i den donerede ejendom
kontinuerlig stigning (ziyade-i muttasıla)
at der sker noget. Som for eksempel at der bygges et hus på den donerede jord.
e) Varerne
, den tilgivne person
at det slipper hans hænder.
Som at sælge, give i gave, ødelægge eller forbruge.
f) Dødsfald af en af parterne.
Dermed kan den, der har givet gaverne, ikke tage dem tilbage, hvis den, der har modtaget gaverne, dør, og heller ikke kan arvingerne til den, der har givet gaverne, tage de gaver, der er blevet givet, tilbage, hvis den, der har givet gaverne, dør.
Ifølge de malikitiske, shafiitiske og hanbalitiske jurister,
Det er ikke tilladt at tilbagebetale en donation.
Faderen kan dog trække sin gave til barnet tilbage.
Beviset er følgende hadith:
“Det er ikke tilladt at omgøre en gave. Undtagelsen er en far, der giver noget til sit barn.”
(Tirmidhi, Büyû’, 62; Ibn Majah, Hibât, 2).
Hanefitterne tolker denne hadit som en frivillig, på samtykke baseret tilbagekaldelse af en gave, uden at der kræves en dommers afgørelse. (el-Kâsânî, ibid., VI/128-134; Ibn Kudâme, el-Muğnî, VI/296; es-Serahsî, ibid., XII/54; el-Cezîrî, ibid., III/417-419; Şâfiî, el-Ümm, Egypten, 132-1325, VII/105; Abdulkadir Şener, ibid., s. 103-105; Mecelle, art., 866-874).
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
