Vores kære bror,
Vi lever i en verden af årsager og visdom. Her har alt sin årsag og visdom. Men den evige verden, sted for belønning og magt, har sine egne særegenheder. De målestokke, der gælder her, gælder ikke der, og de betingelser og principper, der gælder her, ligner ikke dem i den verden.
Derfor er det nødvendigt at betragte den verden inden for dens egne rammer.
Vi kan dog ikke have fuldstændig viden om det evige liv. Imidlertid indeholder visse vers og haditter tegn, der kan tjene som grundlag for at forstå dette emne. Vi kender det kun i den udstrækning, som disse tegn angiver.
Vi lærer om den sag, som du nævner, fra en hadit, der er overleveret i Ibn Majas afsnit om asketisme. Profeten (fred og velsignelse være med ham) sagde:
“Allah, den Almægtige og Ærefyldte, vil give hver troende, som Han fører ind i Paradiset, 72 hustruer. To af disse vil være fra de rene piger, og 70 vil være fra de, som var i Helvede, men som nu er i Paradiset.”
(Ibn Majah, Zühd 39)
Hadis-kyndige Hisam ibn Halid forklarer denne hadis som følger:
“Nogle mænd vil for evigt gå i helvede. Mændene, der er i paradis, vil tage de mænds koner, der er i helvede.”
For eksempel, som Asiya, Faraos hustru. Vi lærer om Asiyas situation fra en anden hadith:
“Gud har besluttet at give mig Mariam, datter af Imran, Asiya, hustruen til Farao, og Gulsüm, Moses’ søster, som koner i paradis.”
(Taberani, al-Mu’jam al-Kabir, 8/258)
Som det fremgår af disse hadither, vil Gud de fromme mænd give de kvinder, der var i helvede, som koner i paradis. Da paradis vil have sine egne specifikke betingelser, vil der ikke være jalousi, misundelse eller lignende følelser der.
De samme regler burde vel gælde for kvinder, der er afgået ved døende uden at have været gift.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
