“Men den bitre sandhed er, at disse sunnitter i mange år ikke anerkendte Ali som en af de fire kaliffer, og de betragtede endda hans kalifat som ulovligt. Først meget senere, i år 230 efter Hijra, under Ahmed ibn Hanbal, blev han anset som den fjerde kalif.”
(Muhammad Tijani, Den sande Ahl-i Sunnat er Shia. Neva Yayınları, Istanbul, 2006)
Vores kære bror,
Denne information er forkert.
Fordi det skete under Ali’s regeringstid.
Cemel og Sıffin
I hans krige tog tusinder af mennesker parti for Ali og forsvarte ham som kalif. Det er en kendsgerning, at Ali havde en så stor tilhængerbase, at han kunne dræbe tusinder af Kharijiter, og at de alle anerkendte ham som kalif.
Sayf ibn Umar al-Asadi (d. 200)
“Den store prøvelse og dommedag”
har han i sin historiebog bemærket følgende:
“Efter Osmans martyrdød søgte oprørerne en ny kalif. De onde kræfter, der havde forenet sig i Osmans drabsplan, var uenige om, hvem der skulle vælges som kalif. Ægypterne forsøgte at få Ali som kalif, kufierne Zobeir, og Basra-folkene Talha. Men ingen af disse forslag fandt tilslutning.”
Efter at de forgæves gentagne gange havde forsøgt at overtale disse tre personer hver for sig, bad de rebellerne Sad ibn Waqqas om at blive kalif. Han afviste dem. Derefter bad de Abdullah ibn Umar om at blive kalif, men heller han accepterede det ikke.
Endelig, fem dage efter Osmans martyrdød, samlede de hele befolkningen i Medina. Og de bad dem om at vælge en kalif.
Den store majoritet af befolkningen i Medina erklærede, at de ønskede, at Ali skulle blive kalif.
Ali afviste til at begynde med dette tilbud. Men efter mange beder fra befolkningen i Medina accepterede han tilbuddet, således at den islamiske verden ikke stod uden leder.Den næste dag, fredag, samlede folket sig i moskeen, og Ali kom og holdt en tale, hvori han i det væsentlige sagde:
‘I valget af kalifen har I det afgørende ord. Ingen, som I ikke har svoret troskab til, har ret til at påtage sig en sådan opgave. Vi indgik en aftale i går. Hvis I stadig holder jer til det, så accepterer jeg jeres tilbud.’
sagde han. Og de svor ham troskab.
Den første, der svor troskab, var Hazrat Talha.
Men han sagde, at han gjorde det imod sin vilje. Zubayr gav også sin troskabsed imod sin vilje. Men
Den store flertalsdel af befolkningen i Medina svor ham frivilligt troskab.
(Seyf b. Ömer, el-Fitnetu ve Vakatu’l-Cemel, Daru’n-Nefais, 1413/1993, 1/91; se også Ibn al-Athir – Ö.630-, el-Kâmil Fit’tarih, Beirut, 1417/1997, I2/554-560)
Disse udsagn viser, at oplysningerne i spørgsmålet er ukorrekte.
Klik her for mere information:
– Hvilke detaljer kendetegner valget af de fire kalifer, og hvad var Ali (ra)’s synspunkter på kalifervalget?
– Hvilke faktorer peger på, at de fire kalifer blev kalifer i den rækkefølge, de blev det? Burde Ali have været den første kalif?
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
