– På en side i en pamflet om ateisme står der: ‘Jøder’
“Jesu Kristus, søn af Maria, Guds budbringer”
vil han/hun sige det?
– Nisa 156-157. Vi har også stemplet deres hjerter, på grund af deres afsky og på grund af, at de fremførte en stor løgn mod Maria og sagde: “Vi dræbte Messias, Jesus, søn af Maria, Allahs budbringer.” Men de dræbte ham ikke, og de korsfested ham heller ikke. Det blev blot givet dem den indtryk. De, der tvivler om ham, er i tvivl, og de har ingen viden om det. De følger kun gætterier. De dræbte ham ikke med sikkerhed.
– Ifølge jøderne eksisterer Jesus ikke i historiske kilder, han har aldrig levet. De ville vel næppe sige, at de selv dræbte ham, hvis de mente, at han var en fiktiv skikkelse.
– Desuden var det ifølge kristendommen de besættende romere, der korsfaste og henrettede Jesus. At de spurgte en gruppe jøder, der var samlet der, hvem af de to dødsdømte de ville have fritlader, og at gruppen valgte at lade Jesus dø, gør ikke alle jøder til Jesu morder. Selv hvis der eksisterede radikale kristne, der hævdede dette, er det utænkeligt, at Gud ville fremsætte en lignende påstand.
– Det er tydeligt, at Muhammed var en radikal kristen fra Mekka.
“Jødderne dræbte Jesus Kristus”
har han hørt det. Og fordi han troede det, har han forestillet sig, at Gud også har sagt det.
– Men det er ikke det, vi skal fokusere på. Det, der er vigtigt, er den måde, teksten beskriver jødernes rolle i Jesu død. Jøder, der ikke troede på Jesus, som ikke anerkendte ham som profet eller Messias, ville aldrig i deres liv…
“Vi dræbte Jesus Kristus, Guds profet, søn af Maria.”
siger de?
– Hvis denne vers var Guds ord, ville den lyde: “Vi har beseglet deres hjerter, fordi de sagde om Jesu Kristus, Guds budbringer, søn af Maria: ‘Vi har dræbt ham’.” Ligesom de ikke-muslimer…
“Allahs budbringer, profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham)”
Hvis han ikke siger det, men kun siger Muhammed, så ville jøderne kun sige Isa.
“Guds udsending” og “Messias”
ville de ikke sige.
– Men da Koranen blev skrevet af Muhammed, har han begået mange af disse logiske fejl. Ingen er fejlfri! :)
Vores kære bror,
Det er værd at bemærke et par ting i denne forbindelse:
1) En person, der er ateist,
Han tror jo hverken på Gud eller profeten. En sådan persons synspunkt er selvfølgelig negativt. Den mindste antydning er i hans øjne et stort bevis. Fordi i et hjørne af hans hjerne er der ingen mulighed for, at Koranen kan være Guds ord;
fordi han ikke tror på Gud.
2)
Men en person, der tror på Koranen, befinder sig i en helt anden position. I hans verden findes der mange stærke, uomtvistelige beviser, der viser, at Koranen er Guds ord, og som får ham til at anerkende, at det er en unik bog.
En troende med en sådan tro.
“som et blad, der blæses frem og tilbage af vinden”
…han lader sig ikke påvirke af andres indbildte bekymringer… ellers, Gud forbyed det.
som falder i tvivl ved at lytte til enhver hedens ord
Alle burde genoverveje deres tro.
Hvis en person lader sig påvirke af enhver ugunstig bemærkning, viser det, at han eller hun ikke har tilstrækkelig viden, og dermed heller ikke et tilstrækkeligt solidt og funderet tro.
Løsningen er ikke at læse de negative tanker på negative hjemmesider, men at læse hjemmesider og værker, der meget overbevisende beviser sandhederne i troen.
For at livet i denne frygtelige tid ikke skal forgiftes af mangel på tro, er det lige så nødvendigt som brød, vand, lys, luft og ilt,
Han har brug for at læse Risale-i Külliyat, som bryder ryggen på hedendom og ugudelighed.
3)
Ikke jøder, men heller ikke kristne, bruger navnet Jesus i stedet for
“Yesu'”
har de brugt hans navn.
I denne Koran-passage stilles der ingen spørgsmål om, hvad jøderne tænkte om Jesu navn. I den periode, hvor Koranen blev nedskrevet, fandtes alle tre religioner…
“Yesu/Jesus Kristus”
Vi taler om en person, der er blevet berømt. Det er derfor ligegyldigt, hvad jøderne tænker. Det vigtige er, at de, som Koranen var rettet til, i den periode, hvor den blev nedskrevet, tilhørte tre religioner, ja, endda var hedninger.
“Jesus Kristus”
De må have hørt om en mand ved det navn, som kom til verden uden en far.
– Og det er jo netop jøderne, der forsøger at bespotte Jesus.
“Messias”
havde de ham til. Fordi på hebraisk
“Messias”
… betyder konge/hersker. De ville ydmyde Jesus ved at give ham denne titel og sige, at han var en despot. Men Gud gav ham den samme titel, …
praise, exalt (to indicate that he is a unique and distinguished prophet by virtue of his creation)
har brugt det til.
(jf. Ibn Ashur, kommentar til vers 45 i Ali İmran)
Det vil sige, jøderne betragtede Jesus som en, der var begæret efter at blive konge over Israels folk, og det var grunden til, at
“Messias/Messih = Konge”
De havde spottet og ydmyget ham ved at give ham det tilnavn. I Koranen bruges det samme tilnavn imidlertid til at ære og ophøje ham, idet det peger på, at han er en person, der er værdig til at blive en åndelig sultan.
(jf. Ibn Ashur, kommentar til vers 45 i Ali İmran)
– I Koranen
“Messias”
Ordet betyder velsignet, tolerant, en person, der heler syge ved at berøre dem, og som lettet nogle af de strenge regler i Moses lov.
(se Niyazi Beki, Mysteriet bag navnene i Koranen, s. 131-133)
4) De, der forsøgte at dræbe Jesus, kan have været romerne som repræsentanter for den officielle stat, men det var jøderne, der anmeldte ham til romerne.
Især de disciple, der viste soldaterne, hvor Jesus befandt sig.
Yahuza
med navnet
Jøde
er.
Ifølge mere detaljerede oplysninger opfattede jøderne de mirakler, som Jesus foretog, som magi, og en gruppe jøder, der frygtede at miste deres position, magt og interesser på grund af ham, skrev et brev til guvernøren i Jerusalem, hvori de meddelte, at han udgjorde en trussel mod staten.
Guvernøren af Jerusalem tog sammen med jøder, der fungerede som hans guider, til det sted, hvor Jesus befandt sig, og
(nogen, der ligner ham/hende)
De dræbte ham. De jøder, der troede, at de havde dræbt Jesus, delte glæden over at have dræbt ham og begyndte overalt at fortælle, at de havde dræbt ham og var fri fra hans plage.
Det er netop denne holdning, der omtales i Koranen.
(jf. Ibn Kathir, relevant sted)
5)
Her følger en oversættelse af de relevante vers:
“På grund af deres ugudelige tale og fordi de frembragte en stor løgn om Mariam; og også
‘Vi dræbte Allahs udsending, Jesus Kristus, søn af Maria.’
på grund af deres udsagn
(Gud har forbandet dem/jøderne)
Men de dræbte ham ikke, og de korsfaste ham heller ikke.
(som de dræbte)
ingen blev fremstillet for dem som Jesus. De, der var uenige om ham,
(derfor)
De er i tvivl. De har ingen anden viden om sagen end at spekulere. De har bestemt ikke dræbt Jesus.”
(Nisa, 4/156-157)
– Her
“Vi dræbte Allahs udsending, Jesus Kristus, søn af Maria.”
Udtrykket er blevet fortolket på flere måder af islamiske teologer:
For det første:
Som nævnt i denne vers
“Guds udsending, Jesus Kristus, Marias søn”
udtrykket, af jøder
-ikke fordi de tror på det-
Det er brugt i et spottende øjemed.
– Lignende udtryk er blevet brugt af de utroende polytheister om profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham):
“(De polytheistiske troende) sagde: ‘O du, til hvem der er nedsendt en tilkendelse/Koran! Du er helt sikkert gal.'”
(Al-Hijr, 15/6)
Det kan vi se i verset, der lyder:
Som det fremgår, kalder de polytheistiske troende her profeten Muhammed (fredesvænnen) åbent for gal. Men samtidig
“O, til hvem Koranen er nedsendt!”
ved at bruge udtrykket
– tilsyneladende –
De siger, at han er en profet.
Her er det velkendt, at denne profeti er blevet brugt til at spotte. Det vil sige, de mener:
“O, Muhammed, som hævder at være profet og at Koranen er blevet nedskrevet til ham af Gud!
Du er helt gal! For du er den eneste idiot, der nogensinde har fremsat en sådan påstand.”
– En lignende udtryk blev brugt af de utroende om Moses:
“Og til dem, der var omkring Farao:”
‘Pas på! Denne udsending, som er sendt til jer, er simpelthen en galning.’
sagde han.”
(26:27)
Her kalder Farao Moses for gal, på den ene side. På den anden side…
“den udsendte til jer”
som han siger. Det virker måske som en modstrid. Men de, der kender sagen, ved, at
“den udsendte til jer”
Udtrykket er et ironisk udtryk.
– Det er netop i den forstand, at jøderne kalder Jesus for profet, som en ironisk bemærkning.
For det andet:
Dette ord tilhører Gud. I overensstemmelse hermed er versets betydning: “På grund af deres vantro og fordi de fremførte en stor løgn mod Maria; og fordi de sagde: ‘Vi dræbte Jesus, søn af Maria, (Guds budbringer).’ ” Det vil sige, de benægtede Jesu profetstatus.
Gud
-for at sige det mildt-
i parentes
har han/hun udtalt.
Her bruges de udtryk, som jøderne brugte om Jesus.
“En troldkvindes søn er en troldmand, en ondskabsdåds søn er en ondskabsmand”
i modsætning til deres beskyldninger, Gud er hans
“at han er en profet”
har lagt vægt på
(se Razi, Ibn Kathir, Ibn Ashur, fortolkning af den relevante vers)
Tredie:
Her
“Guds udsending”
Den arabiske oversættelse af udtrykket
“Guds budbringer”
i udtrykket
“apostel”
ordet er i den nominative/høje form. I henhold til arabiske grammatiske regler er dette
“Rsul-e”
ordet,
“ærligt talt”
bruges til.
Forklaringen er som følger: Da Gud nævner de beskyldninger og mordanklager, som jøderne rettede mod Jesus, siger han i virkeligheden dette for at vise, hvor meget Jesus betyder for Gud:
“Mine tilhørere! Disse jøder har sagt disse onde ord!”
‘Jesus, Guds udsending.’
Det er dem, de taler om, så vær opmærksom, og forstå nu, hvorfor de fortjener deres forbannelse!”
(jf. Ibn Ashur, ibid.)
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
