Vores kære bror,
De ti, der fik glædelige nyheder
Sandheden og visdommen bag det faktum, at visse Sahaber, især de, der nævnes først, fik lovning om paradis, skal vurderes fra tre synsvinkler.
a.
Set fra Guds synspunkt forstås det, at de, der er lovet paradis, er placeret i en position i henhold til Guds uendelige viden. Gud har med sin uendelige viden forudset, at disse personer vil holde sig væk fra handlinger, der ville føre dem til helvede, og han har som et bevis på denne guddommelige viden peget på deres tilstand i det evige liv. Dette viser, at Gud ved, hvem der vil gå til paradis og hvem til helvede, men at denne viden – fra et menneskeligt perspektiv – ikke betyder en uundgåelig retning, men at deres frie vilje bestemmer denne vej. Hvordan denne frie vilje anvendes, vises som et levende eksempel for menneskene gennem disse personers liv.
b.
Betragtet fra profetens (s.a.v.) synspunkt, vidner de, der er blevet lovet paradis, uomtvistelig om, at Muhammed (s.a.v.) er en sand profet, ved at de hele deres liv har holdt sig til troen og islam, mere end nogen anden har fulgt Guds bud og forbud, og til sidst er gået i graven med tro. Man kan sige, at Abu Lahab, med sit liv, sin død og sin uvilje til at tro, bekræftede den okulte nyhed i Koranen/Sura 111, ligesom de, der er blevet lovet paradis, …
De ti glædelige budbringere
e
og andre har bekræftet og bevidnet profeten Muhammeds (fred og velsignelser vær med ham) profetiske budskaber om dem ved at leve og dø i overensstemmelse med troen, islam og Koranen, og ved at holde sig væk fra alt, der strider imod disse principper.
c.
Betragtet fra synspunktet af de ti, der fik glædelige nyheder, fremgår det, at de, trods alt, mere end nogen anden holdt sig langt fra at oprøre sig mod Gud og fortsatte med deres gudstjenester nat og dag.
I den forbindelse opstår følgende spørgsmål:
–
Har de med deres holdning tilfældigvis vist for meget respekt for den omtalte gode nyhed – gud forbyde – eller er der en anden forklaring på dette?
Som svar på dette mener vi, at det er tilstrækkeligt at pege på følgende fakta. Først og fremmest vidste de, at denne glædelige nyhed var tæt forbundet med deres gode præstation. At følge en anden kurs ville betyde at forsøge at forhindre, at denne nyhed indtraf, og ville være en handling, der underminerer troen, da det ville være lig med at fornægte Guds og Hans Profets (fred og velsignelser over ham) profetiske budskaber. At indtage en forkert holdning, som ville betyde, at en nyhed, hvis sandhed de troede på, var falsk, ville betyde en uforklarlig, åndelig vrangforestilling.
En anden spørgsmål vedrørende emnet er
-som angivet i spørgsmålet-
Spørgsmålet er: Hvordan kan den tryghed og sikkerhed, som den omtalte forsikring giver, forenes med frygten for Gud, som i Koranen fremstilles som en forudsætning for tro?
Dette spørgsmål kan også besvares på følgende måde: At have fået besked om paradis hindrer ikke i at frygte Gud og altid vise ham respekt. Der er mange grader af frygt for Gud. Nogle frygter Guds straf, andre frygter Guds vrede, og andre frygter at krænke Guds barmhjertighed eller at vise den mindste respektløshed over for hans storhed. Frygten, den gudsfrygt, hos dem, der har nået graden af at have fået besked om paradis, er en sådan nuanceret frygt. Og profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham) frygtede, selvom han vidste, at han var i paradis…
“Jeg frygter Gud mere end jer alle.”
har han sagt.
Nogle mennesker er så ubekymrede, at de ikke engang bryder sig om en smæk, mens andre falder i seng ved den mindste irettesættelse. Selvfølgelig.
De ti, der fik glædelige nyheder
De, der er blevet lovet paradis, hører til denne anden type mennesker. De vidste, at lovetalsordet om paradis ikke betød, at de ville blive straffet med helvede, men det betød heller ikke, at de ville slippe for enhver irettesættelse fra Gud. Deres frygt udsprang af følsomheder, der var blevet grundigt afprøvet: frygten for at høre en irettesættelse, for at krænke Guds ubegrensede barmhjertighed, for at være utaknemmelige over for Guds tusinde gaver, herunder dette lovetalsord, og for at tage Guds vejledning for givet. Kort sagt:
“For den, der ved det, er en myg et instrument, for den, der ikke ved det, er trommer og zurna ikke nok.”
som ordsproget understreger,
De ti glædelige budbringere
De var folk, der frygtede at vise selv den mindste mangel på respekt over for Gud, selvom det kun var som en mygges vinge, og de frygtede at høre selv den mindste irettesættelse fra Ham.
Klik her for mere information:
– Angivelsen af, at Abu Lahab vil gå til helvede, og at nogle af Sahaberne vil gå til paradis…?
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
Kommentarer
frelse
Tak for dit venlige svar…
