– Hvordan skal vi forstå, at vi ikke skal være arrogante og ikke skal prale?
– Som muslimer kigger vi først til profetens sunna og hans hustres livsstil og syn på livet. “O, Allahs budbringer, jeg er din onkels datter, jeg vil ikke giftes med ham, og desuden er jeg fra Quraysh,” sagde Zaynab bint Ja’sh…
– Er det ikke arrogance, at Zaynab bint Ja’sh, efter at versen om, at overlegenhed ligger i gudsfrygt, er blevet nedlagt, mente, at hun var overlegen over Zayd ibn Haritha på grund af sin slægtsmæssige status?
– Har ingen advaret ham for hans adfærd?
– Det her forvirrer mig meget. Sahaberne siger, at han var meget from, og det var han også. From, men de lærde, som vi hører om, har ingen stolthed. Det siges også, at ingen med selv den mindste smule stolthed i hjertet kan komme i paradis.
– Hvordan skal vi forstå det at ikke blive stolt i denne sammenhæng? Det siges jo: “Gud elsker ikke de stoltserende”…
Vores kære bror,
a) Vi har ikke fundet nogen autentisk hadit, der indikerer, at Hazrat Zaynab viste stolthed.
b)
Lad os først påpege, at der kan være mange grunde til, at Zainab ikke ville giftes med Zayd. Hun kunne for eksempel finde ham uattraktiv.
I Koranen findes ingen oplysninger om, at Zainab afviste at gifte sig med Zayd, fordi hun var stolt.
Den relevante vers oversættes som følger:
“Når Gud og Hans budbringer har afgørt en sag, har ingen troende mand og ingen troende kvinde ret til at vælge noget andet. Den, der modsætter sig Gud og Hans budbringer, er sannerligt fuldstændig villeset.”
(Ahzab, 33/36).
Her er, hvad der står i de teologiske kommentarer om fortolkningen af denne vers:
Årsagen til nedstigningen af denne vers er følgende: Da Profeten (fred og velsignelser over ham) ville gifte Zainab med Zayd, nægtede hun og hendes bror at acceptere dette. Hun ønskede at gifte sig med Profeten (fred og velsignelser over ham). Men da denne vers blev nedstigen, accepterede de det.
(se Razi, fortolkningen af den relevante vers)
Ifølge en overlevering fra Ibn Abbas gik profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham) til Zeyd for at bede om Zeyneb i ægteskab. Zeyneb,
“Jeg vil ikke gifte mig med ham.”
sagde han. Profeten (fred og velsignelse være med ham) sagde:
“Nej, gift dig med ham!”
sagde han. Zeyneb:
“Skal jeg også få ordrer om min specielle situation?”
sagde han. Derefter blev ovenstående vers nedskrevet, og han erklærede sig enig.
(Tābiri, Ibn Kathīr, relevant passage)
I en anden overlevering fra Ibn Abbas siges det om Zainab:
“Jeg er af bedre slægt end ham.”
Det siges også, at han sagde.
(Tābiri, Ibn Kathīr, relevant passage)
c)
At man lige pludselig føler sig overlegen og derefter lige så hurtigt opgiver den følelse, er ikke noget, der skal overdrives.
-fordi der blev givet øjeblikkelig besked-
Der kan ikke engang blive skrevet om en synd.
d)
I nogle kilder nævnes Zainab’s arrogante opførsel som årsag til Zeyds skilsmisse. Dette er dog hverken udtrykkeligt nævnt i de overleverede hadither eller i Koranen.
Den relevante vers oversættes som følger:
“Da du, som Gud har beæret, og du, som jeg har beæret…”
(ved at frigive)
til den, som du har vist venlighed over for,
‘Hold din hustru i ægteskabet’
(skille sig fra ham/hende)
og frygt Gud.
du sagde. Du skjulte noget, som Gud ville bringe til overfladen, og du var bange for mennesker. Men Gud fortjente det mere, at du var bange for ham. Da Zayd opfyldte sit ønske med hensyn til sin kone,
(når han har skilt sig fra sin kone),
Vi giftede hende med dig, så du kunne opfylde dine ønsker vedrørende hende.
(når de har skilt sig fra dem),
Lad det ikke være en vanskelighed for de troende at gifte sig med deres stedforældres hustruer. Gud har jo fuldkommend sin vilje opfyldt.
(Al-Ahzab, 33/37)
e)
“Den, der har selv den mindste smule stolthed i sit hjerte, vil ikke komme ind i paradis.”
(Muslim, Iman, 147)
den arrogance, der omtales i haditten, der lyder:
Det er den arrogance, som folk, der ikke accepterer islam eller visse af dens bud, besidder.
I den omtalte hadit er der nemlig også følgende tilføjelser:
En mand
“O, Allahs budbringer! En person nyder det at bære smukke klæder og smukke sko, er det så arrogance?”
Da han spurgte, sagde Profeten (fred og velsignelser over ham):
“Sikkert er det, at Gud er smuk og elsker skønhed.”
sagde han. Og han fortsatte:
“Overmod er at benægte ret og at ydmyge mennesker.”
(Muslim, Iman 147)
f)
I ægteskabet
kufuv
som kaldes
lighed
Dette er tilfældet. I islam/i de juridiske kilder er dette punkt detaljeret forklaret. Denne ligestilling ser i første omgang på religiøs enhed, men ægteskabet ser på positioner i denne verden, ikke på fromhed i det hinsidige. Dette afhænger af de lokale skikke og traditioner.
I nogle regioner tages der ingen hensyn til forskellene i social status. Andre steder anses det dog som et vigtigt kriterium. I disse regioner betragtes det, selvom det ikke er en betingelse for gyldigheden af ægteskabet, af en stor del af de religiøse lærde som en vigtig betingelse, eller i det mindste som sunna og mustahab, for at ægteskabet skal lykkedes.
(jf. Zuhayli, el-Fıkhu’l-İslami, 9/6738-40)
I overensstemmelse hermed var Hazrat Zaynabs holdning, i henhold til de gældende normer på den tid, ikke en form for arrogance, men snarere den holdning, der burde have været indtaget.
Men Gud havde andre planer…
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
