19/17:
… Da sendte Vi ham Vore ånder…,
19/19:
“Jeg er blot en budbringer fra din Gud, som er kommet for at give dig en intelligent søn.”
sagde han.
19/21:
…Og befalingen er blevet fuldbyrdet (emren makdiyyen).
3/47:
„Min Herre, hvordan kan jeg få et barn? Ingen mand har berøret mig,“ sagde hun. „Sådan er det. Gud skaber, hvad Han vil. Når Han bestemmer, at noget skal ske, siger Han blot til det: „Vær!“, og det er det.“ …
– I 3/47 står der, at Jesus blev skabt ved et “blot at sige”, men i 19/17-19 er der tale om en ånd, der taler.
“Jeg er en budbringer, der er sendt til dig for at give dig en intelligent søn.”
Når Gud siger “Lad det ske”, sker det, så opstår spørgsmålet: Er det så den hellige ånd, der med Guds tilladelse udfører Guds befaling, når Gud siger “Lad det ske”?
– 19/19 Sjæl;
“for at tilgive dig”
han siger, bemærk sætningen, han siger for at tilgive dig… Så er det altså ånden, der udfører denne befaling, når han siger “bliv til”? For i en anden vers står der…
“Ånden er fra min Herre.”
siger,
– I vers 3/47
“når Han har besluttet en sag (izâ kadâ emren)”
siger; 19/21 er det
“Ordrerne er blevet annulleret”
…siger… Befalingen er fra Gud, Gud er den, der siger “Lad det ske”; men hvem er det, der udfører denne befaling med Guds tilladelse? Ånden? For hvad siger ånden;
“Jeg er en budbringer fra din Gud, som er kommet for at give dig en søn.”
siger. 3/47
“Når Han bestemmer, at noget skal ske, så siger Han blot til det: ‘Vær!’, og det er.”
Men fremgår det ikke af denne vers, at det er ånden, budbringeren fra Herren, der giver den mandlige afkom, som udfører den del af Guds befaling, som lyder “Lad det ske”, nemlig at give afkom?
Vores kære bror,
Den frie oversættelse af vers 47 i Al-Imran-suren lyder som følger:
“Maria:”
‘O Gud, hvordan kan jeg få et barn, når ingen mand har berørt mig?’
da sagde Gud:
‘Alligevel skaber Gud, hvad Han vil. For når Han bestemmer, at noget skal eksistere, så er det blot ved at sige:
“Lad det ske!..”
siger han, og så sker det med det samme.’
”
Her er
“når han har besluttet en sag”
udtrykket,
“Når Gud har truffet en afgørelse/udtalt et dom”
betyder. Her er
“Emr”
ordet har ingen forbindelse til profeten Gabriel. Og alt er klart:
“Gud har magten til at skabe et menneske uden far.”
Her følger en oversættelse af versene i sura Maryam:
“Han satte en barriere mellem sig og dem. Og vi sendte ham vores ånd (Jibril), og han viste sig for ham som en fejlfri, perfekt menneske.”
– Maria rystede af forskrækning og sagde: “Jeg søger beskyttelse hos den Barmhjertige mod dig. Hvis du er en from og gudfrygtig mand, så hold dig væk fra mig!”
(Her meddeler guddommelig visdom det til Maria, så hun ikke helt skal blive overrasket over at blive gravid. Det vil ske, bare bekymre dig ikke, siger den.)
– Ånden sagde: “Jeg er en budbringer fra din Gud. Jeg er kommet for at give dig en ren og hellig søn.”
(Jomfru Maria er bange, fordi Gabriel kommer i menneskelig skikkelse. For at berolige hende, siger Gabriel, at han er en budbringer fra Gud. Men Jomfru Maria svarer: “Selv om det er sandt, hvordan kan jeg få et barn uden at have været gift? Jeg har jo aldrig haft en uægte forbindelse.”)
– Maria: “Hvordan kan han være min søn, når jeg aldrig har været i kontakt med en mand? Jeg er heller ikke en umoralsk kvinde!”
– Ånden: „Ja, men din Herre sagde: ’Det er mig let. Thi jeg vil gøre ham til et tegn på min magt og en nåde fra mig, og det er en fast besluttet sag.’“
(Mariam, 19/17-21)
(Engelen Gabriel sagde: “Det, du siger, er sandt; du er hverken gift eller har en fremmed mand berørt dig. Det ved vi. Men din Gud sagde: Han har magt til at gøre dette.”)
Som det fremgår af versets oversættelse
“Din Herre sagde: ‘Det er mig en let sag…'”
udtrykket, skaber af Jesus Kristus
-Ikke Gabriel-
Det viser, at Gud eksisterer. Engelen Gabriel er Guds budbringer. Han er udpeget til at videregive dette budskab.
– I vers 19 af suraen omtales Gabriel (Jibrail).
“Jeg er kommet for at give dig en ren og ubesmittet dreng som gave.”
At han sagde det, betyder ikke, at han skabte Jesus. Hundredvis af vers i Koranen, som understreger TEUHID (én gud), afviser denne opfattelse. Uttrykket er en metafor. Det har en værdi i forhold til det arbejde, som en udsending udfører.
“En udsendts ære skal ikke fornærmes.”
Som det fremgår af essensen, er budbringeren kun forpligtet til at videregive de ordrer, som den, der har sendt ham, har givet ham.
Dog er det, som ejeren laver,
-i allegorisk forstand, som ambassadør-
kan man til tider også tilskrive det til sig selv.
“Jeg ville løse det på den og den måde…”
når han det siger, mener han, at hans ejer, som har sendt ham, vil gøre det.
Desuden kan denne metaforiske udtryk i Koranen i nogle andre sammenhænge også bruges i relation til årsager – i den forstand at de tjener som et middel. For eksempel i vers 36 i Surah Ibrahim om afguder:
“De har ført mange mennesker på afveje.”
Der er henvisning til udtrykket, som betyder: “I sandhed er vejledning og villfarelse skabte handlinger af Gud.”
“Gud leder den, som Han vil, og lader den, som Han vil, fare vild.”
(Al-Muddassir, 74/31)
I verset og lignende vers er denne sandhed understreget. Imidlertid, da afgudene er årsag til menneskenes villfarelser, er denne handling metaforisk tilskrevet afgudene.
På den anden side, i denne vers:
“Li Ehebe – …jeg vil give/til at give som gave”
udtrykket bruges af nogle lære indenfor Qira’at:
“Li YEHEBE – Måtte Gud give det som gave”
har de læst det som.
(se Razî, fortolkningen af den relevante vers)
– Guds skaberværk er et direkte udtryk for hans magt.
“Han siger, det sker, og så sker det.”
er en sandhed, der udtrykker kraftens uendelighed.
Bediuzzaman’s udtryk (kün-fe yekun / lad det ske, og det sker) viser, at han forsøgte at udtrykke det uendelige af Allahs magt.
“…Han sagde: “Den, der vil genoplive jer på Opstandelsdagen, er en sådan person, at…”
hele universet
, han er i kraft af sin stilling en slags ordonnanssoldat for ham.
Kun, og det skete.
med fuld underkastelse
han bøjer sig (han underkaster sig)
At skabe en forår er for ham lige så let som at skabe en enkelt blomst. At opfinde hele dyreverdenen,
Det er lige så let for ham som at opfinde en flue.
er en person.”
(Ordene, s. 425)
– I skabelsen bliver årsagerne, som et resultat af manifestationen af Hakîm-navnets egenskaber, skabt som slør for den guddommelige kraft. Undtagen Vücut, Nur, Hayat og Rahmet, som er direkte udsat for manifestationen af kraften – uden årsager, uden slør – er andre skabninger generelt afhængige af bestemte årsager. Som mesteren udtrykker det,
“Den vigtigste sandhed og den mest værdifulde natur i universet er;
lys, krop, liv og barmhjertighed
Disse fire ting er nemlig de eneste, der uden mellemled og direkte vender sig til Guddommelig magt og Guddommelig vilje. I andre skabninger fungerer ydre årsager som en barriere for magtens virkning. Og de uforanderlige love og regler er en hindring for viljen og bestemmelsen.
(Lem’alar, s. 110)
Også skabelsen af mennesker er bundet til en bestemt lov om reproduktion. Men
Ligesom Adam blev skabt uden mor og far, blev Jesus også skabt uden far.
Alligevel har guddommelig visdom fundet det passende at fremstille Gabriel som en tilsyneladende årsag. Hans dialog med Maria er blot et tegn på hans tilstedeværelse der som et slør af guddommelig kraft.
Ifølge islam er det polytheisme og hedendom at tilskrive skabelsen til årsager, uanset hvad disse årsager måtte være. Selv englenes eksistens er rettet mod at rense og ophøje Guds hellighed. Som Hz. Üstad udtrykte det:
“De ydre urenheder, ondskaber, ulykke og ulykke, som fremstår i de bevidste væseners syn, og de klager og indsigelser, som disse fremkalder, er til for, at man ikke skal vende sig mod den levende, selvstændige, evige Gud. Og de ting, som fremstår som ringe og urene i det ydre syn af forstanden, er skjulte bag ydre årsager, for at den hellige, rene kraft ikke direkte og uden mellemled skal indblandes i dem, da dette ville stridde mod kraftens ære.”
(Lem’alar, s. 331)
– I islam er teologi, altså tro på én Gud, det grundlæggende princip i troen. Det udtrykker, at Gud er den ene og udelte Herre og Gud.
“Der er ingen guddommelig kraft udover Gud”
Der er ingen plads for tanker, der strider mod meningen af [teksten/budskabet], i islam, og der kan heller ikke være.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
