
– Hvilke synder vil den Almægtige Skaber, ALLAH, mon trods alt ikke tilgive?
– Så hvilke synder skal vi begå, for at vi med sikkerhed havner i helvede?
Vores kære bror,
Der er ingen synd, der ikke kan tilgives, hvis man angrer.
Vi kan dog ikke vide, om synden vil blive tilgivet. Efter at have omvendt sig, vil Gud tilgive, hvis Han vil, og Han vil ikke tilgive, hvis Han vil. Derfor skal vores omvendelse opfylde betingelserne for at blive accepteret. Gud har lovet, at Han vil tilgive en omvendelse, der opfylder betingelserne.
Når det gælder synder, som ikke er blevet forladt, vil synden afgudsdyrkelse aldrig blive tilgivet. De øvrige synder er dog tilgivelige.
De vigtigste af de store synder er:
At tilbede andre guder udover Gud, at dræbe, at beskylde nogen for ektrektelse, at begå ektrektelse, at flygte fra den islamiske jihad, at praktisere trolddom, at spise en forsorgsløses ejendom, at være ulydige mod sine forældre, at begå synder i Mekkas hellige område, at tage rente, at stjæle, at drikke alkohol, at spille hasardspil.
En muslim, der begår en stor synd, men ikke bagatelliserer den og stadig har tro i sit hjerte, bliver ikke kuffar (ikke-troende) og forlader dermed ikke islam. Ahl-i Sunnet mener, at en person, der begår en stor synd, ikke bliver kuffar, og at han ikke vil lide evig straf i helvede. Selv hvis han dør uden at angre, vil Gud, hvis han vil, tilgive ham af nåde og velgørenhed, eller, hvis han vil, straffe ham i helvede af retfærdighed.
(se Şerhu Akideti’t-Tahâviyye, s. 370).
De store synder (Kebāir)
Den alvorligste synd er at benægte Gud, at stille ham partnere i hans væsen, egenskaber og handlinger. Dette kaldes “ekberu’l-kebâir”.
“Gud vil aldrig tilgive, at der sættes andre guder ved Hans side. Men Han tilgiver, hvem Han vil, andre synder. Den, der sætter andre guder ved Guds side, begår en stor synd.”
(Nisa, 4/48)
I verset, som betyder [her skal verset indsættes], ser vi, at alle synder bortset fra shirk kan tilgives. Hvis en person opgiver shirk og afviser sin vantro og kommer til tro, vil han selvfølgelig også blive tilgivet.
Det er heller aldrig rigtigt at fortsætte med ulydighed i trods af, at man har mistet håbet i Allahs barmhjertighed, eller at ignorere synd og ikke angre, fordi man er sikker på straffen. En troende skal befinder sig mellem frygt og håb, uanset hvor mange synder han begår, og han må ikke vende sig bort fra sin Herre. Der er vers, der forklarer disse to tilstande:
“I, mine tjener, som har begået grusomme synder og dermed har begået uret mod jer selv, opgiv ikke håbet på Allahs barmhjertighed; Allah tilgiver alle synder. Han er jo den, der tilgiver og barmhjertig er.”
(Zümer, 39/53)
“(Min profet!) Meddele dine slaver, at Jeg er den, der tilgiver og er barmhjertig, men meddele dine slaver også, at Min straf er en smertefuld straf.”
(Al-Hijr, 15/49, 50)
Klik her for mere information:
– Bekendelse af synder
– Midlet til at modstå en synd med mange gode gerninger
– Er det tilladt at nedvurderer og fornærme syndere eller ikke-muslimer?
– Er det rigtigt, at den, der begår synden af hedendom, ikke kan blive tilgivet?
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
Kommentarer
Hej8893
Jeg har fulgt jeres side i lang tid og er netop blevet medlem. Jeg læser jeres kommentarer og spørgsmål med stor interesse…