Vores kære bror,
I vores dagligliv støder vi på spørgsmål, som vi har svært ved at besvare, medmindre vi har en dyb indsigt i eksistensen af det hinsidige. Disse
“Jeg kan ikke tro, at jeg ikke så det!..”
Det er for længst overståede vrøvl, som materialister, der gemmer sig bag deres sofisme, bruger til at benægte endnu en dal af tro.
Ja, det er umuligt at forestille sig en mere forfærdelig modstrid end at menneskets fornuft og logik accepterer en begivenhed i nutiden, men benægter den i fremtiden. I virkeligheden er det liv, vi lever, tilstrækkeligt bevis på eksistensen af det hinsidige. Kan de, der benægter eksistensen af et liv efter døden, benægte det liv, de lever nu? Nej, det kan de ikke.
For er det nemmere for en befälshavende at samle og underlægge sig en hær fra intet, eller er det nemmere at samle soldater, der har lært deres pligt, kender hinanden og er spredt til hvile, igen med et trompetblæs? Hvilket? Selvfølgelig det andet. Ligesom i dette eksempel, da vores Herre har taget os ud af mørkets tomhed og givet os den gave, vi kalder liv i en strålende verden, hvordan kan det så være umuligt, at det samme sker igen efter døden? Og er det ikke nemmere end det første?
Er det nødvendigvis sådan, at man skal rejse til et sted eller se noget med egne øjne for at kunne fortælle om det? Astronomien fortæller os om stjerner og galakser. Der er utallige stjerner i rummet, hvis lys endnu ikke har nået os.
Så hvem er det, der er kommet og gået her?
I den forbindelse siger Bediüzzaman:
“For at vi med vores verdslige øjne kan se og vise de steder i det hinsidige, som befinder sig bag sløret af det skjulte, skal vi enten mindske universet til størrelsen af to provinser, eller vi skal forstørre vores øjne, så de bliver som stjerner, for at vi kan se og bestemme deres placering. Stederne i det hinsidige kan ikke ses med vores verdslige øjne.”
Selvom det menneskelige sind, som er indrettet til at fungere efter denne verdens målestokke, er ude af stand til fuldt ud at begribe en anden verden med andre egenskaber og målestokke, så er det muligt at forestille sig et hinsidigt liv, da der findes ubegrænset mange beviser for dets eksistens. Det, der er logisk muligt, bekræftes ved budskaber. Alle profeter og hellige skrifter har budt om hinsidets eksistens og har varslet, at mennesket efter døden vil blive genoplivet og holdes til regnskab for sine handlinger i dette jordiske liv. I vores hellige bog, Koranen, er hinsidets liv beskrevet på enestående vis ved hjælp af eksempler og metaforer fra dette jordiske liv. Dette er ikke fordi hinsidets liv, paradis og helvede, ligner denne verden, men fordi det er den eneste måde, vi kan forstå denne sandhed fuldt ud.
Desuden har vores Profet (fred og velsignelser over ham) selv været der og set det under Miraj-natten og derefter fortalt os om det.
Nu, efter at vi har fremlagt så mange stærke beviser for dens eksistens, vil vi stille dem, der benægter den, følgende spørgsmål:
Hvor har I kigget, at I ikke kan se det, og derfor erklærer I det for eksisterende? Hvad er jeres bevis? I nægter det, så I er nødt til at fremvise bevis for jeres nægtelse. Hvad løser det at bare sige nej?
En sag, hvor de, der forklarer og beviser, har givet bindevis med informationer og afvist tvivlene,
De, der lukker øjnene for en sandhed, der er klar som solen, gør kun dagen til nat for sig selv…
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
