Vores kære bror,
Nej, det er ingen modstrid, men snarere en anledning til at vurdere mange ting bedre.
I Nur Külliyat,
verdens tre ansigter
som forelægges os:
“At være en spejling af de guddommelige navne”, “at være en mark i paradis”
og
“at blive et legetøj for de begærlige”
ansigter. En muslim elsker de to første ansigter af verden. Han forsøger at værdsætte disse ansigter gennem tilbedelse og overvejelse. På den anden side nyder han de gode ting i denne verden indenfor de lovlige rammer. Det farlige ved verdslig kærlighed er at glemme de to første ansigter og kun beskæftige sig med det tredje ansigt af verden.
De to situationer, som du nævner i din spørgsmål, ser altså på disse forskellige sider af verden.
“At være en spejling af guddommelige navne”, “at være en mark i paradis”
At se på tingene fra denne vinkel er en form for tilbedelse og fører til vinding i dette og det hinsidige liv. Profeten (fred og velsignelser over ham) sagde i en hadit:
“Tag det, der giver dig fred og glæde, og lad det, der giver dig sorg og bedrøvelse, være.”
(se Ibn Durayd, al-Ištikāq, s. 146; al-Zamakhshari, Asās al-Balāgha, s. 703)
har han befælt.
I denne hadit har Allahs budbringer (fred og velsignelser over ham) opsummeret formlen for sand lykke i to punkter:
1.
Man bør altid i livet stirre på, tænke på og forestille sig smukke ting, som giver én fred, glæde og lykke, og som løfter ens humør og håb.
2.
Man bør ikke stirre på ting, der giver én sorg, druger én med tristhed og smerte, bringer én i et dårligt humør og ødelægger ens moral, eller fylde ens sind, tanker og fantasi med negative og dårlige ting.
Der sker mange ting i livet, som kan forårsage sorg.
Hvis man ser på livet med negative og pessimistiske øjne, er det umuligt at finde lykke og fred. Men selv i det mest negative og værste kan der findes en god side. Hvis man kan finde og fokusere på den gode side af enhver begivenhed og trøste sig med den, kan man finde nøglen til lykke og fred, selv under de værste forhold. I den forbindelse er følgende overlevering, som tilskrives Jesus, interessant og belyser emnet.
“Jesus (as) og hans apostle går forbi et råddent får. Apostlene stopper næserne og rynker på ansigterne af den uholdelige lugt, mens Jesus (as) henleder deres opmærksomhed på farens tænder:
“Åh, Gud, se på de smukke, hvide tænder, den har!”
der.
I det sociale liv bør man finde en positiv side, selv i de værste begivenheder, og trøste sig med den. Ellers bliver livet en uendelig byrde. Man kan ikke slippe af med konstant oprør og klagelser.
Men de, der tror, at verden er et sted for leg og fornøjelse, er dybt bedragne. De, der lever i denne illusion, ville græde bitterligt, hvis de vidste, hvad der venter dem og hvad de mister. For at forklare dette og lignende situationer, sagde Profeten (fred og velsignelser over ham):
“Hvis I vidste, hvad jeg ved, ville I græde meget… og grine lidt.”
(Bukhari, Küsuf, 2)
har han befalede.
Profeten Muhammed (fred og velsignelse være med ham),
“Mennesker sover, og de vågner, når de dør.”
med denne bemærkning har han på smuk vis udtrykt den uvidksomhed, som de, der lader sig narre af dette tredje ansigt af verden, er ramt af.
Vores Gud fortæller os, at dette jordiske liv er intet andet end leg og underholdning.
(En’am, 6/32).
Kun børn larver sig med leg, og kun de fordærvede finder tilfredsstillelse i fornøjelser.
Når man har overladt barndommen, forlader man de legetøjsbygninger, man har bygget og revet ned mange gange, og begiver sig ud på jagt efter et permanent hjem. Og når man vokser op, erstatter arbejde og viden leg i ens verden.
Manden i drømmen spiser og drikker også. Den mad tilfredsstiller ham i drømmen. Her er tale om, at en skygge mætter en anden skygge. Men når manden vågner, opdager han, at han er sulten, og begynder at søge efter sin virkelige føde.
De, der larver sig i verden og glemmer den sande lykke, er tilfredse med skygger. De vil vågne op, når de dør, og da vil de endelig forstå, at den sande tilfredsstillelse kun findes i Paradis. Men for de fleste vil tiden være inde, og muligheden vil være gået.
Allahs budbringer (fred og velsignelser over ham) udtrykker det med en svoret løfte:
“Ved Gud, jorden er i forhold til det hinsidige, som en af jeres fingre, der dyppes i havet. Se, hvad der vil vende tilbage til ham? Hvad kan hans finger bringe fra havet?”
(Müslim, Kıyame, 40, h.nr.: 2964;
Hâkim, Müstedrek, 4/319)
Evig lykke er et hav. Verdens fornøjelser er som vand, der fugter en finger. De, der ikke drukner i denne fugt, som ikke er gennemblødte af en let fugt, finder havet. De, der ikke lader sig narre af det forgængelige, når det evige.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
