1. Vi vil prøve jer, indtil vi har skellet dem, der bekæmper, fra dem, der er tålmodige, og indtil vi har afsløret jeres situationer. (Muhammad 31) Hvordan skal “afsløre jeres situationer” i verset forstås? Nogle situationer bliver jo ikke afsløret, men skjulte – hvordan skal det forstås?
2. “Hvis I er tålmodige og gudfrygtige, vil deres intriger jer ikke skade.” (Al-Imran 120) Versen siger dette, men hvordan skal vi forstå det, når intrigerne til tider *er* skadelige? Tænk f.eks. på profetens lidelser.
3. Koranen øger de utroendes had, men øger den det ikke hos alle? Er der en forskel mellem dem? Hvordan skal vi forstå det?
4. Alt prisper Gud med sit eget sprog, men som verset angiver, kan mennesker dette ikke forstå. (Isrā, 44) Men nogle mennesker prisper med sproget, og vi forstår deres prisper. Hvordan skal vi så forstå verset?
Vores kære bror,
Der kan ikke eksistere fakta, der strider mod versene.
For versene er Guds ord, og universet og alt, der er i det, er hans skabninger. Da begge dele stammer fra Gud, kan der ikke tale om en modstrid mellem dem.
1.
For at teste, hvem af de to er flittig og hvem er doven, gives de begge en opgave. Den, der lykkes med opgaven, er flittig, og den, der fejler, er doven.
I den relevante vers
Jihad-arbejde
Det er sat som et mål. Den, der udkæmper hellig krig og udholder, anses for at have opnået succes, mens den, der ikke gør det, anses for at have fejlet.
Gud ved med sin evige viden, hvem der vil lykkes og hvem der vil mislykkes. Men for at retfærdigheden skal gennemtvinges, vil Han se og vise resultatet i praksis. Derfor ser Han på de praktiske resultater i sine vurderinger.
2.
“Hvis I er tålmodige og gudfrygtige, vil deres intriger jer ikke skade.”
I den nævnte vers anvendes en vejledende stil. Den mest effektive måde at beskytte sig mod fjenders ondskab er,
at udvise tålmodighed og vise respekt for Gud
Det er angivet, at det er sket.
(se Ibn Kathir, relevant sted)
“Deres bedrag vil ikke skade jer.”
Udtrykket betyder: “I vil ikke lade jer imponere af skaden fra fjenden, I vil ikke falde i fortvivlelse, I vil ikke vise svaghed under indflydelse af de slag, I modtager…”
(Mehasinu’t-Tevil, relevant passage)
Dog, i verset
tålmodighed
Det er det udholdenhed, der udøves mod de små lidelser og vanskeligheder, som fjenderne påfører. Takva/beskyttelse derimod betegner beskyttelse mod fjendens snakkesaligheder og bedrag. I så fald…
“Selv om fjender forvolde dig i lille omfang, vil de ikke forvolde dig i stort omfang.”
Det vil sige, hvis de udviser tålmodighed over for mindre lidelser og træffer de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, vil de blive beskyttet mod de større lidelser fra fjenderne. For at blive beskyttet mod store lidelser og vanskeligheder, er det nødvendigt at udvise tålmodighed over for mindre lidelser.
I vers 111 i Al-i Imran-suren
“De vil aldrig skade jer, kun plage jer.”
I den oversatte formulering er det angivet, at der vil komme lidelser fra fjender, men ingen skade. Fordi,
tortur
Det er små problemer.
Zara
r er dog de smertegivende magiske besvær.
(se Ibn ‘Ashur, relevant sted)
Man kan også sige:
“takva og tålmodighed”
Der er grader i alt. Ligesom der er grader i respekt for Gud, er der også grader i tålmodighed i ansigtet af vanskeligheder. I vers som disse læres de troende om skønheden i tålmodighed og gudsfrygt.
Denne stil er valgt med henblik på at opmuntre enhver troende til at være tålmodig og gudfrygtig i sit eget omfang, inden for en vejledende tilgang.
Men for at tålmodighed og gudsfrygt kan udføre den funktion, der nævnes i verset, kræves det, at de er i Allahs gunst.
“de højeste grader”
kan have været meningen. Derfor er begivenheder, der strider mod den bogstavelige fortolkning af verset,
“for steder, hvor det angivne høje niveau ikke kan opnås”
Det er gyldigt. Det vil sige, enhver form for ulykke, der rammer de troende, skyldes, at de ikke har nået det niveau af tålmodighed og gudsfrygt, der er afgørende i guddommelig vurdering. Det er næppe forkert at sige, at årsagen til de lidelser, som profeten Muhammed (fred og velsignelse være med ham) oplevede, var de troendes fejlagtige holdninger og manglende tålmodighed.
Kort sagt,
Når den i verset omtalte tålmodighed og gudsfrygt mister deres værdi i Allahs øjne, opstår de vanskeligheder, vi ser i praksis. Derfor strider eksistensen af disse vanskeligheder ikke med versets budskab.
3.
Her er en oversættelse af et vers om emnet:
“Vi har givet detaljerede forklaringer i denne Koran, så de kan overveje det grundigt. Men det øger kun deres had.”
(at de afviger fra det rette)
øgede.”
(Isra, 17/41)
“Det øger ikke haddet hos nogle hedninger”
i form af en udtalelse
Vi fandt det ikke.
4.
Den relevante vers oversættes som følger:
„De syv himle, jorden og alt, hvad der er i dem, prise ham; intet er, der ikke prise ham med lovprisning; men I forstår ikke deres prisning. Han er den mildeste, den mest barmhjertige.“
(Isra, 17/44).
I de teologiske kommentarer til verset forklares begrebet “tesbih” (glorificering af Gud), og det nævnes, at der findes to former af tesbih:
Med tungen lovpriser man Gud, med sit liv lovpriser man Gud.
Tale som form for bedrømmelse
At en person renser Gud fra enhver mangel og erklærer, at Han, med hensyn til Hans væsen, attributter og handlinger, besidder alle de fuldkomne egenskaber, som det menneskelige sind kan forestille sig, er at kende og nævne Gud på denne måde.
Tænkende rosenskrift
Det betyder, at en person ved sin tro, tilbedelse, moral og generelt alle sine holdninger og adfærd viser, at han tror på Guds enhed, hans fuldkommenhed og mangelfrihed, at han underkaster sig hans love, og at hans handlinger vidner om hans tro.
Disse nævnte ting,
Ragib al-Isfahani
af
vilkårlig
Det, han taler om, er salat (bøn), og det er kun forbeholdt bevidste og viljestyrede væsener.
(el-Mufreddāt, artikler om “sbh” og “scd”)
Der er også det, som versen, som vi behandler, peger på, nemlig at alle skabninger glorificerer Gud. Ifølge teologer er dette af to slags:
1. At recitere salmer med tungen.
Alt lovpriser Gud på sit eget sprog, men som verset siger, forstår menneskene det ikke.
2. Tilbedelse i en tilstand af ekstase.
Hele universet underkaster sig med absolut nødvendighed de guddommelige love, der muliggør eksistens og funktion af alle ting og begivenheder i universet, og på denne måde prise de Skaberen. I denne forstand prise alle mennesker, troende som ikke-troende, Gud og vidner om Hans eksistens.
Kort sagt,
Fra det mindste stof til den største komet, fra galaxier til elektroner, der bevæger sig med 2000 km i sekundet rundt om en brintkerne, vidner alt i universet om Guds absolutte orden, prisar Ham og bærer vidnesbyrd om Hans eksistens, enhed, kraft og visdom.
(se Kur’an Yolu, fortolkningen af den relevante vers)
Det vil sige, at det, der særligt understreges i verset, er, at alle skabninger glorificerer Gud.
“Men I forstår ikke deres salmer.”
Udtalelsen i verset indeholder to eksistenser.
En af dem,
væsener, der lovpriser Gud.
Den anden
De mennesker, der ikke forstår disse rosaryer.
Her er der ikke tale om menneskers ros af Gud. Derfor er indsigten i spørgsmålet ugyldig.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
