1) Er det helt sikkert, at der kun er fire bøger, der er sendt til profeterne i universet (Tora, Salmer, Evangeliet, Koranen)? Eller kan der have været andre bøger sendt til profeter eller folkeslag, som vi ikke kender? 2) Tre af de fire bøger blev sendt til Israels børn. Hvad kan forklaringen på dette være? Hvorfor blev der ikke sendt bøger til andre folkeslag? Var der ingen behov? (Udover Koranen) Kan du besvare de to spørgsmål på lignende vis i forhold til de bøger, der kaldes -suhuf-?
Vores kære bror,
Da det siges, at der til enhver samfundsgruppe er sendt profeter og advarsler (Nahl, 16/32; Fatır, 35/25), og at der sammen med disse profeter er nedsendt bøger (Bakara, 2/213), kan det siges, at der er nedsendt et stort antal bøger. Disse nævnes dog ikke hver for sig i Koranen. De nævnte er kun de Suhuf, der blev nedsendt til Abraham (as) og Moses (as), samt Tora, Salmer, Evangeliet og Koranen. I en hadit, hvis troværdighed er omdiskuteret, siges det, at der i alt er nedsendt hundrede sider, hvoraf halvfjerds til Seth (as), tredive til Idris (as), ti til Abraham (as) og ti til Moses (as) [det siges også, at de blev nedsendt til Adam (as)] (fra Abu Dharr, ibn Abi’d-Dunya). Af bøgerne blev Tora nedsendt til Moses (as), Salmer til David (as), Evangeliet til Jesus (as) og Koranen til profet Muhammed (sas).
Næsten alle profeter, der nævnes i Koranen, og dem der ikke nævnes, er fremkommet i det geografiske område, der kaldes Middelhavsområdet (Syrien, Libanon, Israel, Egypten), Mesopotamien (Irak, Jordan, en del af Iran) og på den Arabiske Halvø, og har udført deres profetiske pligt i disse regioner.
I grunden er den virkelige årsag til dette spørsmål¹ at Gud, i sin visdom og vilje, har bestemt, at profeterne skulle sendes til Østen. Gud sendte profeterne for at formidle sine bud, og det var også Han, der bestemte, til hvilket land og til hvilken person profeterne skulle sendes. Mennesker har ingen indflydelse eller indblanding i dette.
Selvom der er mange visdomme bag dette, er her et par af de første, der falder en i tankerne:
Engang mødtes Adam (as), den første stamfar til menneskeheden, og Eva i nærheden af Arafat-bjerget, som ligger i dagens Mekka. Menneskehedens befolkningsvækst begyndte også i dette område. Selvom Adams (as) sønner multiplicerede sig i stort omfang, udførte to af hans sønner, som senere blev profeter, profet Shith (as) og profet Idris (as), deres profetiske pligt i Mekka. Selvom der gik lang tid mellem Adam (as) og Noah (as), levede Noah (as) i dagens Kufa og udførte sin profetiske pligt der. Profet Salih, profet Isak, profet Job, profet Elias (as) levede i Damaskus og dets omgivelser, mens profet Zakaria, profet Johannes, profet David, profet Salomo og profet Jesus (as) levede i Jerusalem. Profet Hud (as) levede i Jemen, og profet Moses (as) og profet Josef (as) blev sendt som profeter til folket i Ægypten.
Andre profeter kom også til dette område. Profeterne blev nemlig sendt til de steder, hvor menneskene og menneskeheden i det hele taget opholdt sig. Fordi menneskeheden levede i disse regioner. Som vi har lært af profetfortællinger, tafsirer og værker om islamisk historie, levede menneskeheden indtil Jesus (as) i de regioner, som vi har nævnt. På den tid var menneskehedens befolkning kun et par hundrede millioner. Derfor var der heller ingen grund til at sprede sig og bosætte sig over hele verden. Først da verdensbefolkningen voksede, begyndte man at bosætte sig i Europa og indre Asien.
Selvom de hellige skrifter, Torah, Psalmer og Evangelier, blev sendt til Israels folk, var andre nationer også bekendte med dem, da de fleste mennesker boede i det område.
1. Mesnevî-i Nuriye, s. 91.
2. Isra, 17/5.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
