Det hævdes, at ordet “Parakletos”, som forekommer i Bibelen, ikke henviser til Profeten Muhammed; hvad er den faktiske status af dette ord?

Svar

Vores kære bror,

eller (græsk: Parakletos), er en betegnelse for den Hellige Ånd i kristendommen, som bruges i visse dele af nogle græske oversættelser af Bibelen. I moderne oversættelser bruges dog betegnelserne Den Hellige Ånd og Ånden af Sandheden.

Ordet Parakletos bruges i Johannesevangeliet 14:16, 14:26, 15:26 og 16:7 samt i 1. Johannesbrev 2:1 til at beskrive den. I nogle engelske oversættelser af Det Nye Testamente er ordet oversat som “Advocate”. I antikkens græsk betegnede ordet også en person, der bistod i retten. I de tekster, der er kendt som Qumran-manuskrifter eller De Døde Havs Ruller, omtales ordet som Ånden af Sandheden.

Ifølge islamiske synspunkter henviser navnet til profeten Muhammed (fredesvænne over ham).

Det græske ord Parakletos betyder i sin enkleste betydning “trøster”. Det græske ord Periklutos betyder “den lovpriste”. Ahmed, et af profeten Muhammeds (fredes velsignelser og salater over ham) navne, har samme betydning. Derfor mener nogle islamiske teologer, at Parakletos og Periklutos er det samme ord og har samme betydning som Ahmed.

Et vers fra Johannesevangeliet:

“Hakkın ruh” betyder den, der fuldstændig adskiller sandhed fra falskhed. Ja, Allahs budbringer (fred og velsignelser over ham) er hakkın ruh. For døde hjerter har kun fået liv ved den sandhed, som han (fred og velsignelser over ham) bragte. Han kæmpede med en uselvretfærdig indsats for at føre folk til rette vej; sandhed og falskhed blev kun adskilt som et resultat af en sådan kamp og stræben. Og det er den Parakletos, som Jesus (fred og velsignelser over ham) forudsagde, der er kommet. Det er Allahs (cc) sidste budbringer, Solen af de to verdener, profet Muhammed (fred og velsignelser over ham).

I Johannesevangeliet, kapitel 14, vers 15 og 16, står der:

Lad os nu se på følgende vers i rækkefølgen:

I disse vers af Johannes er ordet oversat som . Disse sidste vers stemmer fuldstændig overens med de tredje og fjerde vers i Surah An-Najm:

(af Gud)

I Johannes’ arabiske oversættelse er der brugt de samme udtryk som i den tyrkiske version.

Den arabiske version af “Men Trøsteren, som min Fader vil sende i mit navn, den hellige Ånd” (14/26) lyder: “وَمَا الْمُعَزِّي الرُّوحُ الَّذِي يُرْسِلُهُ أَبِي بِاسْمِي”; mens den engelske version er: “But the Helper, the Holy Spirit, whom the Father will send in My name”. (I mit navn, i mit sted…).

I stedet for det tyrkiske ord er der i den engelske oversættelse brugt ordet “Muazzî = Trøsteren” (på arabisk).

Sætningen, som på arabisk lyder som angivet, lyder på engelsk som “I will pray to the Father” (bede, bede til, bede til Gud). Som det fremgår, er der ingen forskel mellem de tre oversættelser ud over meget små nuancer.

Ifølge Koranen er profeten Muhammeds (fredes velsignelser og salater over ham) ankomst blevet profeteret i Tora og Evangelierne:

I denne vers og dens sætninger er der lagt særlig vægt på, og der er vist beviser fra et vindue af tilfældigheder, der bekræfter sandheden af budskabet.

Nemlig:

Den abjadiske værdi af udtrykket, der betyder “betydning”, inklusive ord og bogstaver, er 611. Dette er det år, hvor profeten Muhammed (fredesvæn over ham) blev profet. Denne tilfældighed styrker versets betydning og afslører visdommen bag brugen af denne sætning.

Det første ord i den arabiske tekst i verset, som er den anden fremhævede sætning i oversættelsen, er “ismuhu”, og dets abjad-værdi er 106 = 2×53. Det andet ord, “Ahmed”, har en abjad-værdi på 53. Det betyder, at dette vers henviser til profet Muhammeds (fredes og velsignelseres værre over ham) profetiske historie på den ene side og til hans navn Ahmed på den anden.

Denne vers, som omtaler profeten Ahmed (fredesvæn over ham), hvis abjad-værdi er 53 og som blev profet i 611 e.Kr., peger også på de samme tal i sin placering i Koranen. Verset er nemlig det 5169. vers i Koranen. Trækker vi fra dette tal 611, som er profetens (fredesvæn over ham) årtal for sin mission og også abjad-værdien af sætningen, så forbliver tallet 4558. Dette tal er 86 gange abjad-værdien af navnet “Ahmed”, som er 53. Tallet 86 er abjad-værdien af det arabiske ord for “efter mig” i verset, og det repræsenterer også profetens Ahmeds (fredesvæn over ham) profetiske periode (23) og hans alder ved døden (63).

Elmalılı Hamdi Yazır har beskrevet, at han i Fatih-biblioteket fandt et værk om dette emne, hvor en præst udtrykte sin overbevisning om, at de gode nyheder i evangelierne var de gode nyheder, der var omtalt i denne Koran-vers, og at han på grund af dette var konverteret til islam og havde skrevet en afhandling om emnet.

Bediuzzaman Said Nursi peger også på denne gode nyhed fra Jesus (as) og forklarer visdommen bag det faktum, at han (as) interesserer sig mere for profet Muhammed (as) end andre profeter, mens andre profeter giver normale nyheder om profet Muhammed (as), mens Jesus (as) nævner ham (as) på en meget stærk måde som en “gode nyheder”:

Tora og Bibelen er oprindeligt åbenbaringer. Imidlertid har der af forskellige grunde været tilføjelser, udeladelser og ændringer i disse hellige skrifter. Alligevel er der enkelte sætninger og ord bevaret, som omtaler den Sidste Profet.

Den mest detaljerede undersøgelse af dette emne tilhører ham. Denne syriske lærd, der levede mellem 1261 og 1327 efter Hijra og hvis mor og far tilhørte Ahl al-Bayt, har udledt 114 tegn relateret til vores Profet (fred og velsignelser over ham) fra de hellige bøger og har udgivet dem, herunder i en oversættelse til tyrkisk.

Selv i Toraen, som er den mest forfalskede af de gamle hellige tekster, findes der tegn, der henviser til Profeten (fredes velsignelser og salater over ham):

Her er det Jesus (as), der sidder på æslet, som profeten Esajas omtaler som en af de to ryttere. Og den, der sidder på kamelen, er…

Desuden, mens ordene i bibelovertællingerne enten er bevaret uændret eller er blevet ændret i nyere udgaver af bibelovertællingerne, er de i arabiske oversættelser gengivet som , og i tyrkiske oversættelser som .

I profeten Şuaybs (as) skrifter nævnes profeten Muhammeds (as) navn, og ordet betyder bogstaveligt . I Toraen nævnes hans navn også, og det betyder ligeledes Muhammed. (Som bekendt betyder ordet Muhammed bogstaveligt .)

Udover disse nævnes profetens (fred og velsignelser over ham) navn hyppigt i Toraen og i Evangelierne.

Klik her for mere information:


Med hilsen og velsignelser…

Islam i spørgsmål og svar

Seneste Spørgsmål

Dagens Spørgsmål