– Den person, der udsættes for ydmygelse, vil i denne verden være et legetøj for andre, og da han er elendigt stillet, vil han heller ikke kunne forberede sig på det hinsidige. – Med disse overvejelser i baghovedet, kan du da forklare begrebet “give til hvem man vil”?
Vores kære bror,
Det mest markante vers, der understreger givningen af ære og ydmygelse, er vers 26 i Al-Imran-suren:
“Sig: Gud, ejeren af al magt og herredømme! Du giver magt til hvem Du vil, og Du tager den fra hvem Du vil! Du ærer hvem Du vil, og Du ydmyger hvem Du vil! Al godhed er i Din hånd, og Du er sandelig magtfuld over alt!”
Her
ære
og
nedværdigelse
I sin bredeste forstand omfatter den såvel det religiøse som det verdslige område.
I kort form lyder det således:
Det er Gud, der giver menneskene tro, gode gerninger og muligheden til at leve i denne verden. Ingen bliver rig, ingen bliver fattig, ingen bliver troende, ingen bliver vantroende, medmindre Gud vil det.
Det er den sunnitiske tro. Gud er skaber af både det gode og det onde.
Et vigtigt punkt, der skal fremhæves her, er:
Gud har to slags vilje/ønsker. Den første er,
tekvinisk vilje
, det andet
lovgivende vilje.
lovgivende vilje
Han viser sig gennem de profeter, som Gud har sendt, og som har meddelt, hvad Han godkender.
Denne vilje er en udtryk af Guds befalinger og forbud.
“Og hvis I benægter det, så vid, at Gud er uafhængig af jer; Han har ingen brug for jer, men Han vil ikke, at Hans skabninger skal begå ulydighed og benægtelse.”
(Zümer, 39/7)
I den nævnte vers henvises til Guds lovgivende vilje.
Egenskaben ved denne vilje er, at den er en form for ønske, der kun udtrykker Guds tilfredshed og godkendelse og ikke indebærer tvang.
“Lad den, der vil, tro, og lad den, der vil, afvise troen.”
(Al-Kahf, 18/29)
I den omtalte vers er der lagt vægt på menneskenes frihed i forhold til denne guddommelige vilje/ønske. Denne frihed er også en forudsætning for den prøve, som menneskene udsættes for.
Skabende vilje
udtrykker Guds skabelse, hans skaberværk. Denne vilje er en afspejling af magt, er skabende, tvangsmæssig og har den egenskab, at den ikke accepterer modstand. Den mest koncise udtryk for denne vilje er
“Når Gud vil noget, er Hans befaling blot…”
‘Lad det ske!’
det betyder, at det sker med det samme.”
(Yasin, 36/82)
kan ses i den oversatte vers.
“Sig: Jeg kan hverken nytte mig selv eller afværge skade fra mig selv, medmindre Gud vil det.”
(Al-A’raf, 7/188)
I den omtalte vers er der derimod lagt vægt på den skabende vilje/ønsket.
Som forklaret ovenfor, den tekviniske dilemma
-for at sige det mildt-
Det er en uimodståelig egenskab, da det er Guds endelige beslutning. Men denne egenskab udtrykker aldrig en tvang, der fratager mennesket alle muligheder inden for dets frie vilje og efterlader det uden ret til selvbestemmelse. For ud over denne vilje findes der også en lovgivende vilje. For eksempel, at en morder forsøger at uretmæssigt dræbe en mand, og at han rent faktisk lykkes med dette forsøg, dvs. at han skyder manden, sker trods Guds lovgivende vilje, som forbyder denne handling og ikke godkender den. Alligevel kan denne mand ikke dø, og ingen kan dræbe ham, medmindre Guds skabende vilje, som har det endelige ord, – den skabende vilje – er til stede.
Set fra dette perspektiv er sandheden, at spørgsmålet
-vedr. ære og ydmygelse-
Det vil fremgå af de omtalte vers i Koranen, at der ikke findes nogen formulering, der begrænser menneskets frie vilje.
Klik her for mere information:
– I Koranen står der: “Den, som Gud giver vejledning, er på den rette vej; men den, som Gud fratager vejledningen og lader fare, finder ingen ven, der kan vise ham vejen.” Er der tale om tvang fra Guds side her?
– Hvad skal en person gøre for at Gud skal vejlede ham/hende?
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
