I islam er åbenbaring en guddommelig besked, som Gud sender direkte til sine profeter; inspiration er en åndelig viden, som Gud indgyder i hjertet af sine tjenere, der ikke er profeter. Denne kategori behandler forskellene mellem inspiration og åbenbaring, hvordan disse begreber defineres i Koranen og Sunna, og disse former for åndelig kommunikation mellem mennesket og Gud.

Åbenbaring er specifik for profeter og udgør grundlaget for religionen. Koranen er det største eksempel på åbenbaring og blev sendt til profeten Muhammed (fredesvæn) gennem Gabriel (fredesvæn). Formålet med åbenbaring er at informere mennesker om Guds bud og forbud, at vise dem den rette vej og at etablere en bevidsthed om tilbedelse.

Inspiration er vejledning og forståelse, som Gud indgyder i hjertet af fromme tjenere, lærde eller troende, der ikke er profeter. Inspiration er ikke en bindende kilde, den er personlig og udgør ingen religiøs dom. I den sufiske forståelse ses inspiration som en indre intuition, der øges med renselse af hjertet og fromhed.

I denne kategori forklares emner som typer af åbenbaring, inspirationens kilde, misforståelser om disse begreber og hvordan man kan skelne mellem sandhed og falskdom detaljeret baseret på autentiske kilder.