Vores kære bror,
Den, der bryder sin repentans, er ansvarlig for at have brudt sit løfte til Gud. Den, der bryder sin repentans, skal repentere igen.
MENSKEN er et væsen, der kan begå synd.
“Det er umuligt for mig at begå synder”
d
Der findes ingen, der er helt fri fra synd. Alle mennesker nærmer sig, i den ene eller anden grad, syndens afgrund, og nogle gange falder de endda ned i den.
Vi lever i en balance mellem fornuft og følelser. Men da mennesket ikke kun består af fornuft og følelser, så er vi underlagt dominerende følelser, ulydige instinkter, ukontrollerbare lyster og uimodståelige indbildninger, og vi syndes, enten bevidst eller ubevidst, og vi kan ikke kontrollere vores vilje.
I virkeligheden har Gud skabt forskellige midler til at bringe os tættere på sig, til at gøre os afhængige af ham, til at tiltrække os til sig. For eksempel har han givet os en følelse af sult, og dermed har han gjort os afhængige af hans forsørgelse.
Rezzak
Han har vist os, at Han er den, der giver os alt, og på den måde har Han bundet os til Sig selv. Vi, som Hans tjenere, har bedt Ham om alle vores behov, vi har kendt Ham som Rezzak, og vi har i sandhed kendt Ham som den, der giver os føde. Det betyder, at navnet Rezzak kræver, at vi er sultne.
På samme måde: Vi er syndere, Gud er den tilgivende. Vi begår fejl, Gud er den der tilgiver. Vi syndes mod ham, Gud er den der giver tilgivelse. Vi omvender os, Gud er den der accepterer vores omvendelse. Gud
Gafûr
vent,
Afuvv’
vent,
Gaffâr
Han er den Tilgivende, den Tilgivende. De synder vi begår, fører os til disse navne af Gud, de vender os mod Ham. På denne måde lærer vi Gud at kende gennem navnene Gafûr og Gaffâr. Som Bediüzzaman sagde:
‘Gaffâr-navnet kræver, at syndernes krop eksisterer, og Settâr-navnet kræver, at manglerne findes.’
I klartekst: Lad synd begåres, så Allah’s navn Gaffâr (den tilgivende) kan manifesteres; lad fejl begåres, lad fejl begåres, så Allah ikke blot afslører sine tjeneres fejl, men dækker dem.
Settâr
som viser, at det er det.
I en hadit udtrykker vores elskede Profet (fred og velsignelser over ham) denne søde sandhed så smukt:
“Jeg sværger ved Ham, i hvis hånd min sjæl er, at hvis I ikke begik synder, ville Gud udslette jer alle og skabe et folk, der begik synder og derefter bad om tilgivelse, og Han ville tilgive dem.”
1
Jo mere synd, jo mere omvendelse.
Mennesket lader sig narre af sit ego, lytter til djævelen, kan ikke kontrollere sine følelser, kan ikke styre sin vilje, og begår til sidst en synd, og derefter angrer han tusen gange over det, han har gjort, og vil gøre, og beder om tilgivelse igen og igen. Ifølge haditserne glæder det Gud, at en tjener, selvom han har begået en synd, vender tilbage til sin Herre ved at bede om tilgivelse.
Abu Huraira, må Gud være tilfreds med ham, fortæller: “Guds budbringer, fred og velsignelser over ham, sagde, citerende sin Herre:”
“En tjener begik en synd, og
‘O Gud, tilgiv mig min synd!’
sagde han.
Og Gud, den Almægtige,
‘Min tjener begik en synd; derefter erkendte han, at han har en Herre, som tilgiver synder eller straffer for synder.’
sagde han.
Derefter vendte tjeneren om og begik synd igen, og
‘O Gud, tilgiv mig min synd!’
sagde han.
Og Gud, den Almægtige,
‘Min tjener begik en synd, og han vidste, at han havde en Herre, som kunne tilgive synden eller straffe ham for den.’
sagde han.
Derefter vendte tjeneren om og begik synd igen, og
‘O Gud, tilgiv mig!’
sagde han.
Og Gud, den Almægtige,
‘Min tjener begik en synd, og han vidste, at han havde en Herre, som tilgiver synder eller straffer for synder. Min tjener, gør, hvad du vil, jeg har tilgivet dig.’ sagde han.”2
Den store haditsekspert Imam an-Nawawi udleder følgende konklusion fra denne hadit:
“Selv om synder gentages hundrede, ja tusinde eller endda flere gange, og personen hver gang angrer, så er hans anger gyldig. Eller selv om han kun angrer én gang for alle synder, så er hans anger stadig gyldig.”
I en haditshistorie nævnes det også, at en person, der beder om tilgivelse, ikke anses for at ‘vedholde i synden’, selvom han gentager sin synd syttis gange om dagen.3
Imam Ali’s (ra) forklaring af dette emne er endnu mere interessant:
“Jeg er forbløffet over den, der går til undergang, selvom han har opskriften til frelse ved sig. Og den opskrift er at bede om tilgivelse.”
Allerede
Gaffar
og
Tevvab
navnene,
“den, der tilgiver i meget stort omfang, der i meget stort omfang tager imod omvendelse, der tilgiver den, der beder om tilgivelse for enhver synd, der tager imod omvendelsen af den, der omvender sig”
Det betyder, at hvis Gud ville tilgive sin tjener kun én gang i løbet af hans liv, så burde Han ikke give ham muligheden og lejligheden til at begå synder derefter. Med andre ord, hvis Gud ikke ville tilgive, ville Han ikke give os følelsen af at bede om tilgivelse.
På den anden side er det, at Gud tilgiver synder, en manifestation af Hans velgørenhed, nåde og velvilje. Som det også fremgår af hadithen, er det, at Han straffer for synd, en manifestation af Hans retfærdighed. Som Said Nursi bemærker,
“Det er en stor nåde fra Gud at tilgive syndere, og det er en straf at straffe dem.”
(straffe med straf)
adldir.”
Sahaberne, som voksede op ved Profetens (fred og velsignelser over ham) side, forstod denne subtile pointe meget godt. De havde en perfekt forståelse af Allahs høje navne og omsatte dem også til praksis i deres liv. Ved at betragte de hadither, de har overleveret, er det ikke vanskeligt at se niveauet af denne uddannelse og kapaciteten af deres forståelse.
For eksempel fortæller Hazrat Anas, at uanset hvor mange synder en person har begået og uanset hvor meget han beder om tilgivelse, vil hans bedeanmodning aldrig blive afvist. Anas, må Gud være tilfreds med ham, siger: “Jeg hørte Allahs Profet, fred og velsignelser være med ham, sige dette.”
.
“Gud, den Allerhøjeste”
(sagde han)
“O, søn af Adam! Selv om dine synder er så mange som bladene på træerne, og selv om de er så store som bjergene, så vil Jeg tilgive dig, så længe du beder til Mig og beder om tilgivelse. O, søn af Adam! Selv om dine synder fyldte himlene, og selv om du beder om tilgivelse, vil Jeg tilgive dig. O, søn af Adam! Selv om du kommer til Mig med synder, der fylder jorden, og selv om du ikke har tilbedt nogen andre sammen med Mig, vil Jeg møde dig med tilgivelse, der fylder jorden.”
4
Profeten Muhammed (fred og velsignelse over ham) forklarer i en hadit, at en persons anger og glæde over at vende sig til Gud efter at have begået en synd, kan sammenlignes med glæden og sorgen hos en person, der bor i ørkenen og hvis eneste ejendom er hans kamel.
“Der var en mand, som befandt sig i et øde, tomt og farligt område. Han havde sin kamel med sig, og han havde lastet den med mad og drikke. Så faldt han i søvn. Da han vågnede, så han, at hans kamel var væk. Han begyndte at lede efter sin kamel, men han kunne ikke finde den. I sin fortvivlelse over sult og tørst sagde han til sig selv:”
‘Jeg vil nu gå tilbage til det sted, hvor jeg oprindeligt var, og sove der indtil jeg dør.’
Han går hen og lægger sit hoved på sin arm, klar til at dø. Pludselig vågner han op. Han ser, at hans kamel står lige ved siden af ham. Alt hans proviant, mad og drikke, er på kamelen. Gud finder mere glæde og tilfredsstillelse i troende tjeneres omvendelse og bedeanmodninger end den, der er i en sådan situation, finder glæde i sin egen situation.”
5
Ville en mor smide sit barn i flammer?
Guds barmhjertighed, medfølelse og nåde er uendelige. De er tilstrækkelige for alle skabninger, ja, for hele universet. Han forlader ikke sine slaver, som kender ham, men ikke kan holde sig fra synd, som er fanget af deres egne begreber. Med andre ord, Gud trækker den, der vender sig til ham, ind i sit barmhjertiges rige ved at skabe forskellige midler til det. Det vil sige, Gud har ikke skabt slaverne for at straffe dem, og han har ikke sendt dem til verden for at fange dem og smide dem i helvede. Ligesom en menneske ikke ville smide sit barn i ilden på grund af en fejl, så nægter Gud heller ikke sine slaver, som kender ham som deres Herre, sin uendelige barmhjertighed og smider dem ikke i helvede.
Hazret-i Ömer, da han forklarer en begivenhed, han oplevede i Saadet Asr, videregiver også profetens (s.a.v.) gode nyheder til os i denne henseende.
Det var efter en krig. Blandt de fangede var også en kvinde, der var adskilt fra sit barn. Den arme kvinde krammede, kysste og ammede hvert barn, hun så, for at lindre sin savn efter sit eget barn. Profeten Muhammad (fred og velsignelse være med ham) sagde til de omkringstående:
“Kan du forestille dig, at denne kvinde ville smide sit eget barn i flammerne?”
spurgte han.
“Aldrig, jeg ville aldrig”
sagde de.
Derefter sagde Profeten Muhammad (fred og velsignelser være med ham):
“Gud er langt mere barmhjertig over for sine skabninger end denne kvinde var over for sit barn.”
sagde han.6
Haditserne beskriver Guds ubegrænsede tilgivelse og barmhjertighed. På samme måde minder versene, som en urokkelig princip, efter at have givet de generelle retningslinjer, om et vigtigt punkt: Man må ikke underminere sin tilbedelsesbevidsthed, man må ikke overskride grænsen for respekt over for Gud. Man må ikke fortsætte med at begå synder i troen på, at Gud tilgiver, efter at man har bedt om tilgivelse og bedt om stedfortrædende tilgivelse (istighfar), for at tilbedelsesbevidstheden ikke skal gå tabt. Koranen peger på denne sandhed som følger:
“Når de begår en ond gjerning eller har begået en synd og dermed har begået uret mod sig selv, da husker de Gud og beder ham om tilgivelse for deres synder. Og hvem kan tilgive synderne udover Gud? Og de fortsætter ikke med den synd, de har begået, mens de ved, at det er en synd.”
7
Åndelig Opstigning Gennem Synd
Hvis en person inderligt og opriktigt vender sig til Gud efter at have begået en synd, kan han eller hun opleve en åndelig opstigning. Koranen beskriver denne virkelighed som “synder, der omdannes til gode gerninger”.
“Men de, der omvendelse og gør gode gerninger, er undtaget. Gud vil slette deres synder og erstatte dem med gode gerninger. Gud er meget tilgivende, meget barmhjertig.”
8
Gud, som er den Almægtige, tilgiver dem, der indrømmer og angrer deres synder, og erstatter synderne med gode gerninger, således at synden erstattes af godhed, og synden bytter plads med godhed. Derfor mener nogle haditseksperter, at…
“Der er syndere, som er mere gavnlige for den troende end mange gudstjenester.”
kalder de det.
Alle kan begå fejl, ja, alle begår uundgåeligt fejl og synder. Men der er også gode syndere. Vores Profet udtrykte dette gode som følger:
“Enhver begår fejl; men den bedste af dem, der begår fejl, er den, der angrer dem mest.”
9
Udover at de, der har begået fejl, kan blive gode mennesker ved at omvende sig, er der tale om, at de kan stige til et niveau, hvor de er elskede af Gud. Denne glædelige nyhed, som Koranen viser, er en af de sødeste glædelige nyheder, som Islam tilbyder mennesket:
“Gud elsker dem, der gentagne gange vender sig til ham i anger og som renser sig.”
10
Profeten Muhammed (fred og velsignelse være med ham) fortolker denne vers på følgende måde:
“Sikkert, Gud elsker den tjener, der gentagne gange begår synder, men som derefter gentagne gange vender sig til Gud i oprigtig omvendelse.”
11
Vores Profet (fred og velsignelser over ham), som fuldt ud erkendte denne kærlighed, bed tilgivelse og bedrede sig syttis gange om dagen, og undertiden hundrede gange, selvom han var fri fra synder og beskyttet mod dem. For i beder om tilgivelse ligger graden og glæden af at være elsket.
Men ved at misforstå denne glædelige nyhed,
“Siden synder kan blive til gode gerninger, kan vi så ikke begå synder først og derefter angre?”
Man skal heller ikke udnytte sagen med sådanne grimme bemærkninger.
En sådan tilgang strider i første omgang mod de etiske regler for tilbedelse. Det betragtes som – gud forbyd det – at stille Gud på prøve, at tage de religiøse forskrifter ikke alvorligt, og det er at overse sagens kerne. Mod en sådan misbrug er det i mange verser bekendtgjort, at retten til at tilgive tilhører Gud, at Gud vil tilgive, hvem han vil, og at han vil straffe, hvem han vil,
havf-reca
til afvejning,
håb-frygt
Der henvises til balancen.
Desuden,
“Jeg vil jo nok omvende mig alligevel!..”
Kan en person, der begår synd med den tanke, finde lejlighed til at omvende sig, vil han have tid nok til det, er der en garanti for det? Eller, og det er det vigtigste, vil Gud give ham en chance til at omvende sig, selvom hans handlinger har vakt Guds vrede? Alt dette skal tages i betragtning.
“Den, der opfylder sine pligter og ikke begår de store synder, vil blive frelst.”
Udover alt dette er det for en troende, der dagligt udsættes for angreb af hundreder af synder, af yderste vigtighed at forsøge at undgå synd, at holde sig væk fra syndige omgivelser og at holde sig væk fra de døre, der er åbne for synd. I visse henseender,
‘def’i şer’
Det, han skal gøre, er at holde sig væk fra onde gerninger. Dette er af stor betydning i disse tider.
Takva
Kun på denne måde kan man komme til dets hemmelighed.
Fordi det er en pligt at afholde sig fra det forbudte, fra en stor synd. At opfylde en pligt er mere belønnende end mange sunnah-handlinger.
Ved at tage takva til grundlag, og ved at vende sig bort fra synden blot én gang, modvirker man angrebet af tusinder af synder, og dermed opgiver man hundreder af synder, og udfører hundreder af pligter og anbefalede handlinger. På denne måde fører hensigten med takva, med det formål at undgå synd, til mange gode gerninger. Fordi i denne tid…
“Den, der opfylder sine pligter og ikke begår de store synder, vil blive frelst.”
12
Koranen fortæller om denne frelse, nemlig at de, der holder sig fra de store synder, vil opnå velstand, velgørenhed og lykke i Paradis:
“Og hvis I holder jer fra de store synder, som I er forbudt, vil Vi dække over jeres andre synder og indlade jer i Paradiset, som er fyldt med velsignelser og gaver.”
13Siden det er sådan,
“Lev dit liv med tro, pryd det med de religiøse pligter og bevar det ved at holde dig fra synder.”
14
Kilder:
1. Muslim, Tauba 9.
2. Bukhari, Tevhid 35; Muslim, Tevbe 29.
3. Musnad, 5:130.
4. Tirmidhi, Da’wat 98.
5. Muslim, Tauba 3.
6. Bukhari, Edeb 19, Muslim, Tawbah 22.
7. Al-Imran, vers 3:135.
8. Furkan-suren, 25:70.
9. Tirmidhi, Kıyâme 49.
10. vers i sura 2, al-Baqara, 2:222.
11. Musnad, 1:80.
12. Risale-i Nur Külliyatı, 2:1632.
Surah An-Nisa, 4:31.
14. Risale-i Nur Külliyatı, 1:5.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
