Vores kære bror,
– Stjernetegn:
Det betyder borg, fæstning, højt tårn. Stjernegrupper, der er samlet på en særlig måde på himlen, kaldes også stjernebilleder. De mest kendte er tolv stykker. Men i Koranen (Hicr-suren, 15/16, Furkan-suren, 25/61) …
“Burûcen”
Det faktum, at ordet kommer i en ubestemt/indefinit form, tyder på, at der er mange flere stjernegrupper i universet, som endnu ikke er blevet opdaget.
– Ordet forekommer fire gange i flertal i Koranen. (De to andre forekomster findes i Nisa-suren, 4/78; og Buruj-suren, 85/1).
Buruc
ordet betyder “fæstningsværk” i Nisa-suren, og i andre sure betyder det,
“stjernehobe”
eller
“Holdets stjerner”
bruges i betydningen af.
– I de fleste af de tidlige fortolkninger, der blev nedskrevet fra de tidspunkter, da den græske astronomiske tradition begyndte at påvirke den islamiske verden, blev disse stjernebilleder generelt
“Månen og solens baner”
og de tolv kendetegnede stjernerækkeres navne nævnes. (se f.eks. Kurtubî, 10/14; Şevkanî, 111/142). Men i tidligere kommentarer omtales ordet buruc kort.
“stjerner”
som det er forklaret (se f.eks. Taberî, 16/14; Ibn Kathir, 4/446). I Beghavis tafsir omtales dette ord som
“store stjerner”
er udtrykt som.
– Ved at tage de nye data, som astronomien har frembragt, i betragtning, ændres ordet til
“stjernehobe”
eller
“Holdets stjerner”
Det synes mere passende at oversætte det på denne måde. (se: Kur’an yolu, Türkçe meal ve tefsiri, 3/342-43)
Vi anbefaler, at du også læser følgende forklaringer om emnet:
Galaxier og Stjernebilleder
Koranen har en eksistens uafhængig af stjernebillederne.
galakser
vi ved ikke, om det har været i åben kontakt med vores univers. Hver himmel består utvivlsomt af et stort antal galakser, og hver
galakse
også indeholder mange
stjernetegn
findes. Den galakse, som vores verden befinder sig i,
“Mælkevejen”
Det siges, at en galakse er sammensat af hundrede milliarder stjerner, eksklusive planeter og satellitter, og at universet er fyldt med sådanne.
to hundrede milliarder galakser
Det antages, at (1) disse tal er udsatte for stadige ændringer. Tager man i betragtning, at hver stjerne har et stort antal planeter og kometer, ligesom vores sol, og at planeterne igen har satellitter som vores måne, skal antallet af himmelslegemer i en galakse ganges med hundreder af gange. Tilføjes hertil små planeter, gigantiske klippeformationer og diverse mellemlegemer, når en galakse en størrelse, der kan drive et menneske til vanvid. En galakse er dog blot en lille del af en enkelt himmel. Nogle gange er selv en enkelt stjerne af en størrelse, der kan forbløffe et menneske. I forhold til størrelsen af en galakse, og endnu mere en himmel, kan vi ikke engang forestille os, hvad et menneske ville tænke om sig selv. Men svaret kan findes i følgende vers, som opfordrer til gentagne observationer af himlene:
“Til sidst vil den øjelede vende tilbage til dig, træt, ydmyget og hjælpeløs.”
Ved at sige (2) udtrykkes det, som mennesket vil føle, når det vender sig mod sig selv i møde med den store, harmoniske og pragtfulde skabning.
Vi ved ikke, hvor hver af de syv himle begynder og slutter, og vi ved heller ikke, om alle de galaxier, der hidtil er opdaget, tilhører én enkelt himmel. Galaxierne ligner øer eller kontinenter i rummet og udgør slags kontinenter inden for den himmel, de tilhører. Inden for en galaxie danner bestemte stjernegrupper konstellationer, som også omtales i Koranen. Galaxierne, som er som kontinenter i en himmel, er som konstellationer i forhold til hele himlen. Derfor omtales det i Koranen…
“burûc”
Ordet kan have været brugt til at betegne galakser, ligesom vi i dag bruger det til at betegne stjernebilleder. Det skyldes, at begge består af stjernegrupper. Dog kan vi med det blotte øje kun se vores egen galakse,
Mælkevejen
Vi kan se en del af det.
Ordet “burç” (stjernebillede) forekommer fire gange i Koranen, og i alle tilfælde i flertal som “burûc”. I tre af disse tilfælde omtales udtrykkeligt stjernebillederne i himlen, mens
“Uanset hvor du er, selvom du er i de højeste stjernebilleder, vil døden komme og fange dig.”
I verset (3) er det uklart, om der henvises til stjerner eller høje tårne. Men da ordet “burûc” i andre vers altid henviser til stjernerne i himlen, er det højst sandsynligt, at det samme gælder i dette vers. (4) Ifølge denne fortolkning vil mennesket, selvom det bosatte sig i stjernernes verden, som ligger langt ud over vores solsystem, ikke kunne undslippe døden og blive udødelig. I det omtalte vers nævnes det, at stjernerne er ophøjede (:müşeyyed) som bygninger. Her kan stjernerne have været sammenlignet med høje bygninger.
I den første vers af den koraniske sura, der bærer navnet “Burūj”;
“Ved den himmel, der har stjernebilleder!”
Ved at sige dette er der peget på bestemte stjernegrupper. I en anden vers nævnes, at der er stjernebilleder på himlen, og at der brænder en lampe (solen) og en lysende måne der.(5) I dette vers er det ikke klart, om solen og månen er på himlen eller inde i stjernebillederne. Hvis det er baseret på vores observation af solen, der i visse perioder synes at befinde sig i et stjernebillede, så vil solen og månen kun have et tilsyneladende forhold til stjernebillederne. I Koranen nævnes der intet om, at vores sol har en fysisk forbindelse til stjernebillederne. I et andet vers om stjernebillederne nævnes det, at de er udsmykket for dem, der betragter dem, og at de er beskyttet mod djævle.(6) Heraf kan vi slutte, at stjernebilledernes orden er beskyttet og befæstet. Ud over de vers, der udtrykker, at hele himlens orden er beskyttet, kan omtalen af en lokal beskyttelse her skyldes, at stjernebillederne er blevet sammenlignet med befæstede jordiske fæstninger.
Hvad angår, hvad fortolkerne mener med stjerntegnene
De fleste af dem betragtede stjernebillederne, som ikke kan beskytte mod døden, som fæstninger på jorden. Andre fortolkerne tolker de stjernebilleder, der nævnes i andre vers, direkte som stjerner og planeter, mens andre mener, at især store og lyse stjerner omtales med dette navn. De berømte sprog- og læsekyndige Hamza (d. 156 h/773 m) og Kisai (d. 189 h/805 m) læste ordet “serac”, som i vers 61 i Surah al-Furqan betyder “lampe” og betegner solen, i flertal som “suruc” og fortolkede dem som store, lysende stjerner (7). Ifølge denne opfattelse kan man tale om eksistensen af mange store soler i stjernebillederne. Andre, som Iklima (d. 115 h/733 m), betragtede stjernebillederne som himmelske paladser (8). Nogle af de tidligste fortolkerne, som Abu Ubayda (d. 210 h/825 m), Yahya b. Salam (d. 200 h/815 m) og Taberi, forklarede stjernebillederne som steder, som solen og månen passerer under deres rejse, og som består af stjerner. Nogle forklarede planeterne på samme måde. De nævner de tolv stjernebilleder, der har været kendt i lang tid (9), hvor solen opholder sig i et af dem i en måned, mens månen opholder sig i 28 opholdssteder, 2 1/3 dage i hvert, og er skjult i to nætter (10). Abu’s-Suud skriver, at stjernebillederne er blevet sammenlignet med paladser, fordi de er opholdssteder for planeterne, og at der også er stjerner der. Han nævner også en opfattelse, der mener, at disse er himmelske porte, hvorigennem ulykke og katastrofer kommer (11).
Stjernebillederne er i virkeligheden ting, der kun synes at eksistere i forhold til os, og de repræsenterer enhver stjernegruppe, som vi ser samlet på himlen. I virkeligheden er der imidlertid enorme afstande mellem stjernerne, der synes at danne en gruppe. Hidtil er tolv stjernebilleder blevet identificeret, som er synlige fra vores jord. Det er naturligt, at antallet af disse synlige grupper vil stige og falde i visse punkter, afhængigt af de skiftende vinkler, når man bevæger sig dybere ud i rummet. Nogle har, i modsætning til andre, tolket stjernebillederne som blot en skønhed af himlen.(12) Ifølge denne opfattelse vil stjernebillederne, som vi ser i rummet, ikke være andet end et smukt syn. Måske…
“Sannerlig, Vi har skabt stjernebilleder i himlen og prydet dem for dem, der betragter dem.”
Verset (13), som betyder dette, har tjent som kilde til denne opfattelse.
I virkeligheden er eksistens gradueret fra det enkle til det komplekse og mod perfektion. Fra en planet og en stjerne til det samfund, den er en del af, og derfra til højere grupper; stjernebilleder, galakser og til sidst himlene, fortsætter eksistens med gradueret progression, der omfatter hele universet. Udstødninger eller fald fra en grad til en anden bør være mulige, bortset fra undtagelser. Hver grad udgør en trin for den næste. I Koranen betyder ordet “meâric”, som også giver navnet til en sura, “stigningssteder” og i denne sura er det tydeligt angivet, at tiden krymper, jo dybere man bevæger sig ind i himlenes dybder. I de relevante vers, der angiver, at de vantroende vil blive straffet af Gud, beskrives desuden følgende:
“– Den (straffen) kommer fra Gud, som ejer de højeste steder. Englene og Ånden stiger op dertil på en dag, hvis afstand er halvtreds tusen år.”
(14)
Det er ubestrideligt, at stjernebilleder og galakser vil indtage pladser inden for denne gradering (me’âric). Blandt de forskellige fortolkninger er især den af Mujahid (d. 100 h/718 m) værd at nævne.
“Meâric”
Det er af stor betydning for vores emne, at han betragter dem som grader i himlen. (15) I en anden vers, der viser graderinger mellem væsener, siges det, at Gud er på det højeste grad eller, ifølge en anden fortolkning af verset, at Han skaber overlegne grader mellem væsener og i himlene, og til dette bruges en udtryk som:
“Han, som ophøjer grader (eller: Han, som er den højeste grad), og som ejer tronen (Arsh).”
(16)
Neysaburi (d. 728 h/1328 m), en tolk af Koranen, oprindeligt fra Kum i Iran og bekendt med matematik og astronomi i sin tid, peger på muligheden af, at denne vers kan udtrykke graderinger vedrørende simple og komplekse skabte væsener med materiel eksistens.(17) Dette er utvivlsomt en gradering, der begynder med et atom og endda med objekter, der er endnu mindre end et atom, som Koranen omtaler(18), og som fortsætter til verdener, der omfatter stjernebilleder og galakser.
Hvad angår stjernetegnens indflydelse på menneskers skæbne og karakter…
I Koranen omtales en sådan situation ikke. At trække konklusioner fra stjerner og stjernetegn ved hjælp af spådom er dog blevet kraftigt fordømt af profeten Muhammed (fredesvæn over ham).
(19) Hvis planeter og satellitter i solsystemet, samt visse stjerner og stjernebilleder, har en indflydelse på menneskets natur, kan dette kun undersøges videnskabeligt, ikke ved hjælp af spådomskunst. Kæden af begivenheder er dog på ingen måde afhængig af himmelslegemer (stjerner, planeter og andre satellitter). Uden tvivl er mennesket under indflydelse af de omgivelser og betingelser, der omgiver det. Solen og månen har en indflydelse på vores verden, og det samme kan i begrænset omfang siges om andre medlemmer af solsystemet. At afgøre, om stjerner og stjernebilleder i nærheden af solsystemet har en indflydelse på dette, og i givet fald, hvad denne indflydelse er, er en opgave for det relevante videnskabelige felt. At spådomskunst, som er en uvidenskabelig metode afvist af islam, forsøger at fastslå domme i disse områder, der kræver højere videnskab og teknik, ville betyde at ignorere videnskaben.
Efter profetens forbud indførte også kalif Omar under sit kalifat et forbud mod at trække konklusioner om fremtiden eller tale om fremtidige begivenheder ved hjælp af stjernekiggeri, bortset fra at finde vej til lands og til vands. Omar (ra) begrundede dette forbud med, at de fleste mennesker ville blive påvirket af disse spådomme og dermed skadet, at disse spådomme ikke havde nogen videnskabelig grundlag, og at de heller ikke var nyttige i forhold til skæbne.
Den berømte teolog Burhanuddin al-Marghinani fra Fergana (d. 593 h/1196 m) skriver, at astronomi (ilm-i nujum) ikke er en ond videnskab i religionen, men snarere en god videnskab, og at man kan trække konklusioner ved hjælp af denne videnskab på forskellige måder. Ifølge ham er en af disse metoder;
“Månen og solen bevæger sig i henhold til en beregning.”
(Rahman-suren, 55/5) viser, at dette er en metode til at opnå resultater ved hjælp af beregninger. For eksempel bestemmes bønstider og qibla-retningen på denne måde. En anden metode er at trække konklusioner ud fra stjerners bevægelser. Dette er analogt til en læge, der kan afgøre, om en patient er sund eller syg, ved at tjekke pulsen. I religionen anses det som legitimt at trække konklusioner og opnå viden på denne måde. Det er dog vigtigt, at man ikke betragter det, man opnår på denne måde, som viden om det skjulte (ghayb) og at man ikke benægter, at begivenheder sker og manifesterer sig i henhold til Allahs vilje. Ifølge Ibn Šabba (d. 262 h.) ønskede kalif Umar, at himmellegemerne skulle studeres med henblik på praktiske anvendelser, såsom fastlæggelse af nat og dag samt månenavigeringspunkter og stjernavigation. (20)
Det kan have en vis mening, at stjernerne nævnes i fire forskellige vers i Koranen, og at dette kan have en sammenhæng med antallet af årstider. Solen synes at befinde sig i bestemte stjernebilleder afhængigt af årstiden. Det er åbenbart, at årstider og klima har en indflydelse på mennesket. Det er dog forkert at konkludere herfra, at stjernebillederne har en indflydelse på mennesket. For solens tilsyneladende placering i et stjernebillede er blot en optisk illusion. Hver stjernegruppe danner et stjernebillede i billedet. Hvis vi kunne se alle medlemmer af solsystemet samlet fra et langt nok perspektiv, ville vi også se dem som et stjernebillede.
Konklusionen er, at horoskoper hverken er vores sjæl, vores skæbne eller en guddom, der hersker over os.
Fodnoter:
(1) Denne opfattelse er baseret på rygter.
(2) Ejendommen, 67/4.
(3) Nisa, 4/78.
(4) Se også Celal Yeniçeri, Kommenteret oversættelse af versene om rummet.
(5) Furkan, 25/61.
(6) Hıcr, 15/16-18.
(7) Se Kurtubî, XIII/65, for Hamza og Kisâî.
(8) Kurtubî, XIX/283.
(9) Stjernetegnene: hamel (stenbuk), sevr (okse), cevzâ’ (lam), Seretan (krabbe), esed (løve), sünbiile (jomfru), mîzan (vægt), Akreb, kavs (skytten), cedy (geit), delv (vandmann), hût (fisk), se Kurtubî, XIX/283.
(10) Taberî, XIV/10-ll; Ibn Kathir, III/622; Kurtubî, XIX/283; Sej. Firozabadî, 11/234. (Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. = Sej. =
(11) EbusSuûd Efendi, Tefsir, IX/I35.
(12) Fîruzâbâdî, 11/234; Kurtubî, XIX/283.
(13) Al-Hijr, 15/16.
(14) Meâric, 70/3-4.
(15) Taberî, XXVIII/44; Kurtubî, XVIII/281.
(16) Gafir, 40/15.
(17) Neysaburi, XXIV/33.
(18) Yunus, 10/61; Sebe’, 34/3; Zerre kan også referere til seks små objekter.
(19) For mere information og kilder, se Celal Yeniçeri, Kommenteret oversættelse af de kosmiske vers.
(20) Se en-Nahlâvî, el-Diirerel-Mubâha, 287; Ibn Şebbe, IIJ/798, for information om Omar og al-Merginânî.
Prof. Dr. Celal Yeniçeri, Kommenteret oversættelse af de kosmiske vers, Erkam Yayınları: 122-126.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
